Så meget vejede tågen over Danmark

16x9
Tæt tåge over Nørrebro torsdag morgen 8. november 2018. Foto: Monica Victoria Parol / Privatfoto

Tågen, der torsdag morgen lå tæt over store dele af Danmark, vejede flere millioner tons.

I store dele af landet var udsigten ud af vinduerne torsdag morgen særdeles begrænset. I dele af det østlige Jylland, på Fyn, størstedelen af Sjælland og Lolland-Falster, samt på Borholm, lå tågen tæt over landskabet.

Dis og tåge-typer

Dis
Når sigtbarheden er mellem 1000 meter og 10 km

Tåge
Når sigtbarheden er under 1000 meter. Tågen består af bittesmå vanddråber der 'svæver' i luften og er principielt en sky, der hænger helt nede ved jordoverfladen

Tæt tåge
Ofte benyttet begreb når sigtbarheden er under 100 meter

Rimtåge
Består i modsætning til almindelig tåge af bittesmå underafkølede vanddråber ved lufttemperaturer under frysepunktet. Når vanddråberne kommer i kontakt med en fast overflade afsættes de som rim

Iståge
Består af bittesmå iskrystaller der 'svæver' i luften. Iståge er et meget sjældent fænomen i Danmark da den typisk kræver temperaturer under -20 grader

Havgus
Er 'almindelig' tåge, der dannes, når varm luft strømmer hen over et relativt køligt farvand. Fænomenet ses typisk i Danmark fra april til juni.
 

Flere steder var sigtbarheden reduceret til mellem 50 og 100 meter, hvilket gav anledning til trafikale udfordringer mange steder i landet.

Fugtighed og temperatur

Tåge består af bittesmå vanddråber, som dannes, når vanddampen i luften kondenserer. Derfor er tåge rent faktisk bare skyer, som befinder sig ved overfladen.

For at forstå, hvorfor tåge dannes, må man først se på forholdet mellem luftfugtighed og temperatur. Der er nemlig den sammenhæng, at luftens evne til at indeholde vanddamp afhænger stærkt af temperaturen.

Jo varmere det er, jo mere fugt kan luften indeholde. Omvendt betyder det også, at luftens indhold af vanddamp kondenserer, når luften bliver kølet af.

Derfor dannes tåge ofte i nattetimerne, når temperaturen falder - præcis som vi så det natten til torsdag.

Vejede 14 millioner tons

Man kunne derfor blive fristet til at vurdere, hvor meget vand der egentlig er i tågen. Ved en temperatur på omtrent fem grader kan luften indeholde cirka syv gram vanddamp per kubikmeter. På TV 2 VEJRET vurderede vi tågens samlede rumfang til at være 2000 kubikkilometer (den dækkede et areal på omkring 10.000 kvadratkilometer og var 200 meter dyb).

Medregnet de syv gram vand per kubikmeter giver det en samlet mængde vanddamp på 14 millioner tons - eller vægten af mere end 11.000 olympiske svømmebassiner.

Tågesnak

Resultatet ovenfor er teoretisk fuldstændig korrekt, men der gemmer sig dog en anden sandhed i tågen. Sagen er den, at luften altid indeholder en vis mængde vanddamp.

Tæt morgen tåge nær Lejre ved Roskilde, onsdag 17. oktober 2018. Jo varmere det er, når der dannes tåge, jo mere vand indeholder den.
Tæt morgen tåge nær Lejre ved Roskilde, onsdag 17. oktober 2018. Jo varmere det er, når der dannes tåge, jo mere vand indeholder den. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Derfor er regnestykket i artiklen ikke vægten af tågen alene - men vægten af vanddampen i luften i det område, som blev defineret. Havde lufttemperaturen været højere, mens mængden af vanddamp var det samme, så havde vi fået samme høje tal - bare uden tåge, fordi vanddampen ikke ville være kondenseret.

Vi ser altså blot vanddampen, når den er kondenseret til små vanddråber.

Og så er der et lille kuriosum til sidst; fordi luften kan indeholde mere vanddamp, når det er varmere, vil en tåge om sommeren veje betydeligt mere end en tåge om vinteren.