Vil blæse dig hen ad vejen – så voldsom er orkanen Michael

16x9
Ejeren af surfbutikken Salty Dog har skrevet en hilsen til Michael på facaden. Skulle han gøre alvor om at tage ud at surfe, ville det dog nok blive det sidste, han gør i sit liv. Foto: Jonathan Bachman / Ritzau Scanpix

Hvis orkanen Michael kom nedefra, ville folk blive skudt op i luften.

Forestil dig, du kører i bil. Du kører hurtigere, end du nogensinde har kørt før. Speedometernålen nærmer sig de 250. Så ruller du vinduet ned og stikker hovedet ud…

Orkanen Michael, der nærmer sig Florida, har vindstød på 69 meter i sekundet, hvilket svarer til præcis 248 kilometer i timen.

- Jeg bliver stadig imponeret over, at den samme luft, som omgiver os, når vi sidder stille, kan have den effekt, når den bliver sat i bevægelse. Det er luften, der kan blæse ting væk, få bygninger til at forsvinde og rejse havet i op til 20 meter høje bølger, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt.

Michael har mistet kørekortet

Michael er en kategori 4-orkan, og middelvinden – altså den gennemsnitlige vindhastighed – er 57 meter i sekundet.

Skulle man få den ide at hoppe ud fra et fly uden en faldskærm, når man en hastighed på cirka 200 kilometer i timen, før luftmodstanden bremser accelerationen. Der kan man så kigge på sit ur, og hver gang sekundviseren hopper et hak, er man faldet lidt over 55 meter. Det betyder, at hvis vinden blæste nedefra og op, ville du begynde at flyve ved den hastighed på samme måde, som du ville blive ført baglæns, hvis du svømmede mod strømmen, og strømmen bevægede sig med en højere hastighed end dig. 

- Du begynder selvfølgelig ikke at lette ved 57 meter i sekundet, for vinden er jo horisontal, men du vil blæse hen langs jorden, hvis ikke du er spændt fast. Hvis du er meget stærk, kunne du lave et menneskeligt flag og hænge som en vimpel fra en lygtepæl, og det er altså bare ved middelvindene i en kategori 3-orkan. Og selv ved mindre orkaner kan de enkelte vindstød også komme derop, forklarer Sebastian Pelt.  

Pelt under pres

På vores breddegrader får vi ikke orkaner op i de tropiske kategorier. Kategori 1 er det, vi kender til, og det bliver her betragte som ekstremt. Sebastian Pelt oplevede selv orkanen Bodil sammen med en flok vejrentusiaster på Gilleleje Havn.

- Vi målte 33 meter i sekundet, altså lige på grænsen til orkan, fortæller han.

Alene den vindhastighed gjorde, at han trods sine 90 kg følte sig skubbet lidt hen ad jorden:

- Det var ikke sådan, at jeg var ved at forsvinde, men det var svært at stå fast. Jeg kunne ikke tale. Det føltes som om ordene blev presset tilbage ind i munden.

Michaels gennemsnit slår danmarksrekord

På Gilleleje Havn var det bare enkelte vindstød, der nærmede sig orkanstyrke, og ikke middelvinden, og det kraftigste vindstød målt herhjemme er 53 meter i sekundet. Dermed kan man så forestille sig Michaels enorme kræfter med en middelvind på 57 meter i sekundet.

For vind gælder det, at en fordobling af hastigheden giver en firedobling af styrken. Stiger vindhastigheden fra 20 meter i sekundet til 40, stiger vindens ødelæggende kraft fire gange.

I en kategori 5-orkan er middelvinden 70 meter i sekundet svarende til 252 kilometer i timen.  

- Ved kategori fem er den subjektive oplevelse, at alt jævnes med jorden, træer rives op og der ikke er noget tilbage. Det er så ødelæggende, at det er svært at forstille sig. Det er det voldsomste vejrfænomen, man kan opleve, lyder det fra Sebastian Pelt.  

Fremtidens orkaner kan slå skalaen

Den femtrins kategori kan for øvrigt blive udfordret i fremtiden, når klimaforandringerne kommer til at give kraftigere orkaner.

Robert Simpson, der var med til at skabe orkanskalaen, mener ikke, det brug for flere trin, da han betragter en kategori 5 som så ødelæggende, at det ikke giver mening udvide skalaen. Det er en dansk ekspert dog ikke nødvendigvis helt enig i.

- Man kan sagtens indføre flere trin på orkanskalaen. Det vil bare være meget sjældent, de kommer i brug, udtalte klimaforsker og professor i meteorologi Eigil Kaas fra Københavns Universitet sidste måned til TV 2.

Stormflod og regn hærger sammen med vinden

Han påpeger, at andre effekter end vinden kan have enorm betydning for de ødelæggende effekter:

- Stormflod og regnmængder vokser generelt også med orkankategorien, så her kan flere trin på skalaen også give mening.

Og det har tidligere været nødvendigt at udvide skalaen. Orkanskalaen er bygget oven på Beaufort-skalaen, som blev udviklet i 1800-tallets Europa.

- Den gang vidste man ikke, hvor kraftige tropiske orkaner kunne være. Dem, der kom ud i dem, blev simpelthen slået ihjel, fortæller Sebastian Pelt.