Smeltende gletsjere og brændte marker - Peter Tanev tog på tur i den ekstreme sommer

TV 2-meteorologen Peter Tanev rejser ud i verden for at tage temperaturen på vores klima.

På Landbohøjskolen i København står en skæv, lidt undseelig vejrstation. Den er Danmarks ældste, og den har målt vejret siden 1860. Det er et af de varmeste steder i Danmark, og kun tre gange har den målt en temperatur på over 33 grader.

Her starter TV 2 Vejrets Peter Tanev en klimarejse gennem flere lande. Efter den ekstreme sommer vil han opklare et brændende spørgsmål: Er der tale om en statistisk tilfældighed eller er klimaforandringer ved at forandre vores verden?

- Sommeren 2018 kommer til at gå over i historien. Aldrig har vi haft så mange solskinstimer - særligt hvis vi regner forårets sidste måned med – og aldrig har temperaturen været så høj gennem hele sommeren, fortæller Peter Tanev.

Julens træer går til i varmen

For folk, der elsker at bade i havet og spise store is, har det været en fantastisk sommer, men haveejere og landmænd har tørstet.

Uden for Sorø kan skovfoged Anders Grube tælle de døde træer. Han er Tanevs første stop på odysseen.  

- Vi har aldrig oplevet så lang periode uden vand. Selv om det her er en hårdfør plante, er den altså alligevel bukket under, siger Anders Grube og viser en lille død normannsgran: 

- Den kan normalt godt tåle både det ene og det andet, men det her var for ekstremt.

Skovfogeden fortæller, at de i Sorø har mistet 250.000 træer:

- Jeg har aldrig før oplevet, at sommeren har været så lang og så tør. Vi har jo faktisk ikke fået vand siden april.

Luftfoto af tørken Video: Jeppe Lykke Hansen

Danmark klædt i gult

Ude fra rummet er det tydeligt, at den varme sommer har sat sine spor. På satellitbilleder ses det, hvordan Danmark går fra frodig grøn i maj til tydelig gul i juli.

Peter Tanev tager fat i en af verdens førende klimaforskere for at høre, om den ekstreme sommer har noget at gøre med klimaforandringerne. Sebastian H. Mernild er professor i klimaforandringer og hovedforfatter til FN's næste klimarapport.

- Man skal altid passe på med at tage en event og relatere den til klimaforandringerne, men ser vi på kloden som helhed, så kan vi hen over de sidste mange årtier se, at vi har et stigende antal i ekstreme hændelser, siger han.

Eksperten vil altså ikke sætte lighedstegn mellem ekstremsommeren 2018 og klimaforandringerne. Han påpeger blot, at den falder sammen med et statisk stigende antal ekstreme hændelser, såsom tørke, skybrud, oversvømmelser, skovbrande og så videre.

- Konsekvenser af klimaforandringerne er noget vi kommer til at se meget mere til. Det er der ingen tvivl om, lyder hans konklusion.

Anders Grube viser Peter Tanev de døde træer
Anders Grube viser Peter Tanev de døde træer Foto: TV 2

Tropenat i det nordlige Norge

Sommeren har været ekstrem i hele Skandinavien, og Tanevs rejse fører ham videre til Norge. Her har sommeren budt på tropenat langt mod nord og varmerekorder mange steder i landet. Aldrig før har landet haft så mange sommerdage med temperaturer over 25 grader.

Peter Tanev mødes med sin kollega fra TV 2 Norge Maiken Sørdal Fosen.

- For mange har det været en drømmesommer, men det har også haft store konsekvenser for særligt bønderne, fortæller hun, da de mødes i Bergen. Normalt en af de vådeste byer i Europa, men ikke denne sommer. Normalt ligger sommertemperaturen her på omkring 15 grader. I år har den flere gange været oppe på det dobbelte.  

Den tørre sommer har forårsaget skovbrande, og vejrværten har måtte revidere sin opfattelse af udtrykket ’en god sommer’. For nogle af hendes landsmænd har den været en katastrofe.

Ude hos den norske kartoffelavler Lars Erik Nymoen står planterne med gule og visne blade, mens knoldene under jorden er små og næppe værd at skrælle.

- Jeg regner med et tab på 200.000 til 300.000 alene på det, vi ser her, siger han og peger ud over marken.

Skovbrande og smeltende bjerge

Samtidig havde Sverige havde den største skovbrand i Skandinavien i 200 år, og selve landets geografi ændrede sig.

Sveriges højeste punkt flyttede sig fra Kebnekaises sydspids til nordspidsen. Sydspidsen smeltede med op mod 14 centimeter om dagen, og pludselig var nord højere end syd, og de svenske skolebøger klar til en omskrivning.

Forskere fra Stockholm University foret i sidste uge målinger på Kebnekaise.
Forskere fra Stockholm University foret i sidste uge målinger på Kebnekaise. Foto: Carl Lundberg / Ritzau Scanpix

Men selvom vi har haft det varmt i norden, er det ingenting sammenlignet med Spanien, hvor Peter Tanev besøger endnu en kollega.

- I de senere år og i den sidste tid er situationen blevet stadig værre. Vi har både varme og voldsomme skift i vejret i løbet af fire til fem dage, fortæller meteorologen Mercedes Martin: 

- Man skal passe meget på sig selv, børn, syge og ældre. De skal særligt beskyttes, når temperaturen er så ekstrem.

Skift på 25 grader

Hun frygter, at udviklingen vil fortsætte i den gale retning.

- Jeg tror, det bliver værre. Hvor, det plejer at regne, vil vi få stadig voldsommere regnskyl. Andre områder vil få mere tørke end tidligere, fortæller hun. De voldsomme vejrskift bekymrer hende også:

- Vi har set skift fra 45 og ned til 20 grader. Det er hverken godt for helbredet eller afgrøderne. Der kommer også flere skovbrande. Vi må håbe, det vender, for det er meget bekymrende, Der må ske noget.

Tanev i brændt skov Video: TV 2 Danmark

Spanske skovbrande

I de afsvedne spanske bjerge står Peter Tanev der, hvor 700 brandfolk kæmpede for at holde en skovbrand oppe i højderne, men forgæves. Ilden vandrede ned ad skråningen og fortærerede de huse, der lå på dens vej.

Neden for skråningen møder han gymnasielæreren Carlos Arlandis. Han mistede sit hus i branden. Omkring dem er de afsvedne ruiner. 

- Det er frygteligt. Jeg har boet her i området hele mit liv. Nu er det som en kirkegård for træer, siger han og slår ud med armene.  

Måtte efterlade kattene i sit brændende hus

Et andet af de lokale ofre for branden er Julia Morena, der står foran sin indkørsel og kigger op på det udbrændte vrag, der engang var hendes bil. Hun oplevede branden på allernærmeste hold.

- Der var flammer på 20 meter. Det var som en tunnel, hvor alt blev opslugt. Samtidig sprang gnisterne rundt omkring mig.

Julia Morena slap ud i live, men måtte fortvivlet og grædende efterlade sine katte til deres skæbne i hendes brændende hus.

- Hver gang jeg er her, bløder mit hjerte, siger hun. Nu er tiden inde til at handle, mener hun:

- Vi står med en global opvarmning, som vi alle kan se. Det må vi omgående gøre noget ved, ellers har Jorden ikke ret lang tid tilbage.

Vi har mere varme til gode

Ifølge data fra det amerikanske rumforskningsinstitut NASA er den globale temperatur steget 1,07 grader siden industrialiseringens begyndelse. De tre varmeste år har været de seneste. Ifølge Parisaftalen fra 2015 er det internationale samfund enig om at holde temperaturstigningen på maksimalt to grader og helst kun 1,5. Det sidste tror klimaeksperten Sebastian H. Mernild næppe vil holde.

- Vi glemmer, at vi allerede har udledt en masse CO2 til atmosfæren, og der er en forsinkelse mellem det, vi udleder, og temperaturudviklingen, forklarer Sebastian H. Mernild og fortsætter:

- Selv hvis vi stopper al udledning nu, ville forsinkelsen føre til en stigning på cirka en halv grad. Dermed vil vi automatisk komme over de halvanden.

Sebastian H. Mernild er også skeptisk i forhold til, om det lykkes at holde temperaturstigningen de to grader.

- Det ville kræve, at vores udledning peaker allerede i 20'erne for dernæst at falde. Så nej, jeg er ikke optimistisk, fortæller han Peter Tanev. 

Store rør under København skal hindre oversvømmelser

Efter at have fået klimaekspertens vurdering går Peter Tanev under jorden for at besøge en af de foranstaltninger, der skal beskytte københavnerne i fremtiden. Et net af store regnvandskloakker, der skal lede vandet ud i havnen uden at gøre skade undervejs.

I Østerbrotunnelen, der er den første af de store skybrudstunneler, møder han Brian Hansen, planchef i HOFOR.

- Vi må konstatere, at vi bliver hyppigere ramt af de her skybrud, og det er vores kloaksystem simpelthen ikke dimensioneret til, forklarer han.  

Vandet skal ledes effektivt væk fra byen, hvor bygninger, veje, fliser og asfalt gør det vanskeligt at slippe væk.

- Vandet har ikke så mange steder at slippe hen, og når der kommer mere regnvand, er vi simpelthen nødt til at bygge noget nyt, der kan tage de mængder, vi ser nu, lyder det fra planchefen. 

Nettet forventes at komme til at koste 11 milliarder kroner og tage 20 år gøre færdigt.

Matrossen Johan Jacob Kleist er ked at se isen smelte omkring ham
Matrossen Johan Jacob Kleist er ked at se isen smelte omkring ham Foto: TV 2

På Helleflyndergletsjeren ses konsekvenserne

På den grønlandske indlandsis ses det tydeligt, at klimaet bliver stadig varmere. Peter Tanev sejler ud til Helleflyndergletsjeren. Undervejs møder han matrosen Johan Jacob Kleist. Han følger klimaforandringerne fra sin båd, og han er ked af at se, at isen smelter så hurtigt.

- Det smelter rigtig hurtigt. Vi taler om klimaet, men der er ikke meget, vi kan gøre ved det, siger han.

Og netop Helleflyndergletsjeren smelter uhørt hurtig. Afsmeltningen er 20 gange større end for hele Grønland, fortæller Jason Box, professor i glaciologi, da Peter Tanev møder ham ude på gletsjeren.

- Her var 40 meter is for bare fem år siden. Nu er det fuldstændigt væk, fortæller han og peger ud over bugten under dem.

Jason Box følger udviklingen direkte på gletsjeren.
Jason Box følger udviklingen direkte på gletsjeren. Foto: TV 2

Smeltevandet fosser ud i havet

Fordi Helleflyndergletsjeren smelter så hurtigt, er den et vigtigt sted for klimaforskningen. Gletsjeren kan give et fingerpeg om, hvordan afsmeltningen af andre områder kommer til at foregår.

Ude på isen får Peter Tanev mulighed for at se afsmeltningen med egne øjne. Ved kanten ud mod havet har en enorm hule åbnet sig, og ud af den fosser det ferske smeltevand ned i havet, som var det en flod.

- Vi er nødt til at tage udfordringen op og beskytte verden for vores børns skyld, siger Jason Box formanende, inden den danske meteorolog igen vender hjem til Danmark.

Sebastian H. Mernild fortæller om klimaforandringer. Video: TV 2 Danmark

Sydpolen rummer enorme mængder vand

Her forklarer klimaeksperten Sebastian H. Mernild, at skulle hele indlandsisen smelte, ville det svare en vandstigning på otte meter over hele kloden. Sydpolen, der dog ikke forventes at kunne smelte helt inden for mange hundrede år, rummer vand nok til en vandstigning på hele 57 meter.

Ifølge Sebastian H. Mernild kan vi forvente, at vandstanden ved næste århundredskifte vil være en til halvanden meter højere end i dag. Han er overrasket over, at klimaforandringerne er kommet så hurtigt, og han er ikke i tvivl, om at der venter mere.

- Jeg havde ikke for ti år siden troet, at vi nu ville se det antal ekstreme hændelser, som vi har set kloden rundt de senest år.

Se dokumentaren 'Tanev og den ekstreme sommer' på TV 2 Play eller på TV 2 torsdag klokken 21.10.