Drivhuseffekten: Din bedste ven og værste fjende

16x9
Der har været mennesker i Shishmaref i Alaska i 4000 år. En temperaturstigning på 4,4 grader gjorde i 2016 området så ustabilt, at indbyggerne blev nødt til at flytte. Foto: Gabriel Bouys / Scanpix Denmark

Den naturlige drivhuseffekt gør det muligt at leve på Jorden, men vores udledning af drivhusgasser kan blive katastrofal.

Du kender følelsen af at træde ind i et drivhus. Den indelukkede varme fornemmelse, der omfavner kroppen, når du træder indenfor. Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor der er varmere i drivhuset end udenfor? Det er jo den samme sol, der skinner ned fra oven. Forklaringen er simpel.

Drivhusets varme skyldes, at drivhuset er hurtigere til at lukke varmen fra solen ind, end det er om at give slip på varmen igen.

Varmen hober sig op for et stykke tid inde i drivhuset. Og sådan er det også med Jordens atmosfære.

- Konsekvenserne bliver, at vejret vil blive mere ekstremt. Det vil blæse mere i orkanerne, og det vil regne mere, når det regner. Det er to tydelige tegn. En anden effekt er, at vejrmønstret bliver mere fastlåst, så de samme områder bliver ramt i længere tid. Desuden kan en øget mængde CO2 føre til, at havene bliver mere sure til skade for dyrelivet, som fx korallerne, forklarer meteorolog ved TV 2 Vejret Thomas Mørk. 

Balance og stabilitet

Solen sender konstant en enorm mængde energi ned over Jorden, og på grund af atmosfæren og særligt drivhusgasserne absorberes omkring 70 procent af energien for igen at blive afgivet langsomt som varme. De sidste omkring 30 procent reflekteres bare ud i rummet.

Drivhuseffekten er altså kort fortalt Jordens evne til at fastholde Solens energi et stykke tid som varme.

Jordens drivhuseffekt har gennem tusinder af år fundet en balance, hvor den varme, Jorden afgiver, svarer til den energi, den får fra Solen, med en stabil temperatur i atmosfæren. Den balance trues af den stigende mængde drivhusgasser, der udledes særligt fra kul, olie og gas.

Jorden er ude af balance

Siden industrialiseringens start omkring 1750 har vi mennesker frigivet en stadig større mængde drivhusgasser, hvilket efter alt at dømme er ved at forrykke balancen mod stadigt højere temperaturer.

Jorden optager nu mere energi, end den afgiver, og vi ophober dermed energi. Det vil føre til en højere temperatur, før der igen er balance mellem den energi, vi får, og den vi afgiver.

Balancepunktet vil forrykkes i takt med, at drivhuseffekten øges.  

- CO2 er en drivhusgas. Det er lidt ligesom med tøj. Der er ingen, der kan være i tvivl om, at tager man mere tøj på, får man det også varmere, siger Thomas Mørk.

Vi har altid levet i et drivhus

Der har altså altid været en naturlig drivhuseffekt, og den skal vi være glade for. Den er en forudsætning for liv på Jorden.

Jordens gennemsnitstemperatur er cirka 15 grader, og uden drivhuseffekten ville den være omkring 33 grader lavere. Ved minus 18 grader ville der formentlig ikke være liv på Jorden, og det ville under ingen omstændigheder have udviklet sig til Jorden, som den ser ud i dag.

- Vi ville slet ikke være her uden drivhuseffekten. Kloden ville være for kold. Der ville sandsynligvis ikke være flydende vand ret mange steder, og det er en forudsætning for livet, som vi kender det, fortæller Thomas Mørk.

Det er den menneskeskabte del af drivhuseffekten, vi skal være på vagt over for.

Fossile forsyndelser

Den helt store synder i forhold til den menneskeskabte del af drivhuseffekten er de fossile brændstoffer, og særligt den kuldioxid, CO2, brændstofferne afgiver, når de bliver brændt af. CO2-regnskabet bliver også negativt påvirket af skovrydning, hvor områder, der normalt optager store mængder CO2, får lov til at ligge øde hen.

- Overskuddet af CO2 kommer stort set udelukkende fra forbrænding af organisk materiale i form af fossile brændstoffer, siger Thomas Mørk.

CO2 er den af drivhusgasserne, som er dårligst til at holde på varmen, til gengæld er der helt ufatteligt meget af den. CO2 menes at stå for 55 procent af den menneskeskabte drivhuseffekt.

Prutter og bøvser i drivhuset

Metan er lillebror og står for 20 procent af den menneskeskabte del af opvarmningen. Metangas isolerer mere end 20 gange så godt som CO2, så selvom mængderne af metan i atmosfæren er langt mindre, tegner den sig alligevel for en femtedel af problemet.

Metangasserne kommer blandt andet fra kvægdrift, da drøvtyggere prutter og bøvser en del metan i forbindelse med deres fordøjelse, men den kommer også fra nedbrydning af biologisk materiale, og heri ligger der en særlig problematik.

I Jordens permafrosne egne er der lagret enorme mængder metan, som vil blive frigivet, hvis Jorden tør op. Dermed kan der skabes en uheldig spiraleffekt, hvor drivhuseffekten øger drivhuseffekten.

Hurtig effekt ved reduktion af metan

Det gode ved metan som drivhusgas er, at den har en relativ kort levetid på 10-15 år i atmosfæren, mens CO2 bliver i atmosfæren mellem 50 og 200 år. Derfor vil en reduktion af udslippet af metan også have en relativt hurtig effekt, mens vi skal vente meget længere på effekten af en reduktion af CO2.

Grundlæggende er der flere selvforstærkende elementer i drivhuseffekten. Den største drivhusgas i den naturlige drivhuseffekt er vanddamp. Stiger temperaturen, så øges fordampningen, samtidig med at varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Øget fordampning fører på den måde til yderligere fordampning.

Climate change is real

Der er fremlagt betydelig dokumentation fra blandt andre FN's klimapanel IPCC for, at Jordens klima er under forandring som følge af den menneskeskabte drivhuseffekt, og der er bred enighed om, at den øgede mængde drivhusgasser primært skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

- Det er ingen tvivl om, at klimaforandringerne er en realitet. Det store spørgsmål, og det der kan være usikkerhed omkring er, hvordan varmen bliver fordelt. Hvor meget CO2 kan der lagres i havene, og hvor langt ned trænger varmen, lyder det fra Thomas Mørk.

Hvor stor betydning forandringerne får for vores eksistens her på Jorden, kan kun tiden vise.