Johanne kom med storm i middelvind og vindstød af orkanstyrke

16x9
Stormen Johanne ramte i dag vestkysten. Flere stormturister havde fundet vej til Thorsminde for at se og mærke Vesterhavet, der viser tænder. Foto: Morten Stricker / Scanpix Denmark

Johanne er nu et regulært stormlavtryk.

Det er meget sjældent at opleve storm i middelvinden om sommeren. Kun otte gange siden 1891 er der registreret storm i august måned på DMI's stormliste.

Rønbjerg Huse med orkanvindstød

Rønbjerg Huse i Limfjorden nær Løgstør målte fredag storm i middelvind med vindstød af orkanstyrke. Henholdsvis 26 meter i sekundet i middelvind og 33,8 meter i sekundet i vindstød.

DMI's målestation i Rønbjerg Huse Havn.
DMI's målestation i Rønbjerg Huse Havn. Foto: GRAFIK / DMI

I Thyborøn var vejret meget voldsomt. Der blev målt 24,7 meter i sekundet i middelvind, og storm begynder ved 24,5 meter i sekundet. Middelvind er målt over 10 minutter. De kraftigste vindstød har været 31,8 meter i sekundet (frem til klokken otte), og orkanstyrke begynder ved 32,6 meter i sekundet.

Stille før stormen

Bemærk hvor hurtigt vinden tiltog fra næsten ingenting til fuld storm. Det skete, fordi det ikke blæser i lavtrykscenteret, mens den mest voldsomme vind lå lige syd for lavtrykket. 

Middelvind på DMI's målestation i Thyborøn.
Middelvind på DMI's målestation i Thyborøn. Foto: GRAFIK / DMI
Varselkort - Johanne
Varselkort - Johanne Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Vindstødene fra Johanne ser knap så hidsige ud, som prognoserne forudsagde i går. Alligevel kan vindstødene lige nå op til orkanstyrke.