Kæmpe vejrskifte på vej - varsel om stormstød fra fredag morgen

Et hidsigt lavtryk ankommer i nat med kraftig blæst og regn til hele landet.

Sommerdag nummer 67 er godt i gang, men fredag kommer til at minde mere om en voldsom efterårsdag. Et hidsigt lavtryk vil i nat og i morgen løbe lige forbi Danmark med kraftigt blæsevejr.

Lavtryk mellem Danmark og Norge sørger for regn og blæst til hele landet. Prognose for fredag morgen
Lavtryk mellem Danmark og Norge sørger for regn og blæst til hele landet. Prognose for fredag morgen Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

De første stormstød ankommer allerede i aften med en frontzone med kraftige tordenbyger fra syd. I forbindelse med tordenbygerne vil der være lokale stormstød. Bygerne er så intense, at de stedvis giver over 20 millimeter regn. I løbet af natten får det meste af landet efterhånden regn, og samtidig tiltager vinden. 

TV 2 Vejret varsler derfor vindstød af stormstyrke langs Vestkysten og i Nordjylland. Resten af landet vil også opleve et voldsomt vejrskifte.

Prognose for vindstød i nat kl. 4. Lavtrykket i Tyske Bugt får vinden til at tiltage i hele landet.
Prognose for vindstød i nat kl. 4. Lavtrykket i Tyske Bugt får vinden til at tiltage i hele landet. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Ved Vadehavet tiltager vinden, og fra tidligt fredag morgen kan man forvente vindstød af stormstyrke. I løbet af morgenen og formiddagen vil området med vindstød af stormstyrke vokse. 

Prognose for vindstød fredag kl. 8.
Prognose for vindstød fredag kl. 8. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose for vindstød til middag fredag
Prognose for vindstød til middag fredag Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Fredag middag er lavtrykket nået til Jammerbugten. Lavtrykket er videreudviklet, og på sydsiden af lavtrykket blæser det voldsomt.

Prognose for vindstød fredag kl. 16.
Prognose for vindstød fredag kl. 16. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Klokken 16 er der fortsat vindstød af kulingstyrke, men vinden er aftagende, og i aftentimerne stilner det for alvor af.