Se danskernes billeder af det vilde uvejr lørdag

16x9
Tordenvejr over Esrum Sø den 28. juli 2018. Foto: Basse Johansen / Privatfoto

Der var fascinerende skyformationer og flotte lyn, da uvejret bragede løs over Danmark lørdag.

Da en koldfront med kraftige regn- og tordenbyger lørdag bevægede sig op over Danmark fra sydvest, blev mange danskere vidne til fascinerende vejrforhold.

Kraftig regn og skybrud

  • Kraftig regn er, når der falder mere end 24 mm regn over en periode på maximalt seks timer
  • Skybrud er, når der falder mere end 15 mm regn over en periode på maximalt 30 minutter
  • Kraftig regn og i særdeleshed skybrud kan give anledning til oversvømmede kældre, viadukter og andre lavtliggende områder samt risiko for akvaplaning.

Kraftig regn og især skybrud er ofte forårsaget af tordenbyger. Ved at tælle antallet af sekunder imellem lynet og tordenbraget kan du regne dig frem til, hvor langt væk fra dig lynet slog ned.

På forsiden af de kraftige byger blev der mange steder dannet såkaldte 'dravater', som er en pølselignende sky, der markerer begyndelsen på en kraftig byge.

Dravaten dannes i forbindelse med uvejrets gustfront, når kold luft fra tordenbygen strømmer ud og løfter den varme og fugtige luft rundt om bygen til vejrs. På den måde dannes der en karakteristisk skyformation, som på engelsk går under navnet 'shelf cloud'.

Når den passerer, sætter kraftige vindstød ind - som lørdag nåede stormstyrke på Rømø.

Da mørket faldt på, og bygerne bevægede sig længere mod øst, blev der mange steder set fascinerende lyn, som oplyste aftenhimlen.

Herunder kan du se et udpluk af danskernes billeder af lørdagens uvejr. TV 2 VEJRET takker for de mange flotte billeder der er sendt ind.

Tordenvejr med gustfront på vej mod Slagelse lørdag aften den 28. juli 2018.
Tordenvejr med gustfront på vej mod Slagelse lørdag aften den 28. juli 2018. Foto: Mette Bilenberg / Privatfoto
Uvejr nærmer sig Ore strand den 28. juli
Uvejr nærmer sig Ore strand den 28. juli Foto: Linda Petersen / Privatfoto
Gustfront indtager Haslev sent lørdag aften
Gustfront indtager Haslev sent lørdag aften Foto: Erik Johansen / Privatfoto
Uvejret nærmer sig Bisserup på Sydsjælland lørdag aften.
Uvejret nærmer sig Bisserup på Sydsjælland lørdag aften. Foto: Frantz Hansen / Privatfoto
Det trækker op til uvejr i Korsør.
Det trækker op til uvejr i Korsør. Foto: Søren Hansen / Privatfoto
Tordenfronten nærmer sig Langeland lørdag aften.
Tordenfronten nærmer sig Langeland lørdag aften. Foto: Lars Vang / Privatfoto
Lyn over Herlev lørdag aften.
Lyn over Herlev lørdag aften. Foto: Mette M. Pedersen / Privatfoto
Tordenvejr over Esrum Sø den 28. juli 2018.
Tordenvejr over Esrum Sø den 28. juli 2018. Foto: Basse Johansen / Privatfoto