Nyt studie spår, at vi skal forvente flere hedebølger

16x9
Strandene i Danmark har været velbesøgte denne sommer. Måske vil mere regn forpurre det i fremtiden. Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix

Hvert 10. år kan vi se frem til at få hedebølger i Danmark, viser et foreløbigt studie. Der kommer dog også mere regn.

Når man kigger ud over det ganske land, kunne man fristes til at tro, at man befandt sig under sydens sol og ikke hjemme i Danmark.

De seneste par måneder har Danmark været ramt af en usædvanlig varme og tørke, og lige nu befinder vi os midt i en hedebølge.

Men når vi om nogle år ser tilbage på den danske sommer anno 2018, er den måske slet ikke så usædvanlig alligevel.

Forskere fra World Weather Attribution har i hvert fald konkluderet, at vi kan se frem til hedebølger i Danmark hvert tiende år. Det skriver de i et foreløbigt studie, som dog skal bedømmes af andre forskere, før det er klart til at blive udgivet.

Ingen varmerekorder

Generelt er temperaturerne højere nu, end de var for bare 50 eller 100 år siden, og derfor skal der heller ikke så meget til for at nå op på tre dage i træk med en gennemsnitlig makstemperatur på 28 grader, som der skal til, før der er tale om en hedebølge, fortæller TV 2 VEJRETs vært Peter Tanev.

- Vi vil fremover både se en tendens til, at der kommer flere af dem, og at de bliver længere, hvis vi skal tolke klimamodellernes output og se på de analyser, der laves af vores fremtidige vejr, siger han. 

Sådan lyder det også fra FN's meteorologiske organisation, Verdens Meteorologiske Organisation.

- Vi ser flere hedebølger og mere ekstrem varme. Det stemmer overens med klimaforandringernes scenarier. De fører til mere ekstremt vejr i almindelighed, men det er tydeligst, hvad angår ekstrem varme, siger Clare Nullis, der er talskvinde for Verdens Meteorologiske Organisation.

Indtil videre har vi oplevet den solrigeste og varmeste maj, siden man begyndte at registrere den slags i 1920, den varmeste og tørreste juni i 26 år, og på trods af at vi har tre dage tilbage af juli, var vi lørdag kun fem soltimer fra at slå rekorden på 321 timer i den solrigeste juli nogensinde.

Vi har dog endnu ikke slået alletiders varmerekord på 36,4 grader, der blev målt i Holstebro en augustdag i 1975.

Varmt og vådt

Hvis man nyder den knastørre sommer, der giver optimale vilkår for at dase ved de danske kyster, skal man dog ikke nødvendigvis glæde sig alt for meget over, at forskerne forudser, at der fremover vil komme hedebølger hvert 10. år.

For modsat hvad mange tror, kan det sagtens stå ned i stænger, selv om der er hedebølge.

Så længe den højest målte temperatur i tre på hinanden følgende dage i gennemsnit rammer 28 grader eller derover, er der tale om en hedebølge – lige gyldigt om det regner eller ej.

Og ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, der er klimaforsker og professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet, kan vi sammen med et varmere vejr også se frem til mere nedbør.

- Det paradoksale er, at de to ting hænger sammen. Den globale opvarmning gør det tørt og varmt, og når det så endelig regner, regner det kraftigere, siger han.

Det skyldes, at regndråberne bliver større i varmt vejr, forklarer klimaforskeren og henviser til lørdagens skybrud i Sydvestjylland.

Derfor tror han også, at vi skal skyde en hvid pil efter at få mange somre som den, vi har fået i år.

- Hvis vi ser isoleret på temperaturen, øger vi chancen for, at det bliver varmt. Men det bliver ikke nødvendigvis med tørvejr, lyder det.