Fra 14 til 27 grader - så store er vejrforskellene henover Danmark nu

16x9
Silende regn i Hobro - samtidigt med varmt sommervejr nær Tølløse, søndag ved middagstid. Foto: Niels Marius Andersen (tv.), Lisbeth Holck Jørgensen (th.) / Privatfoto

Fra køligt vejr med regn, til sommervejr og sol - der er kæmpestore forskelle i vejret henover Danmark søndag.

Mens den længe ventede regn siler ned mange steder i Jylland, kan man i den østlige del af landet fortsat nyde søndagsvejret med en del solskin og kig til den blå juni-himmel.

Sommerdage i april og maj 2018

  • 19. april: 26,7° (Karup)
  • 20. april: 26,1° (Hald og Ødum)
  • 7. maj: 25,3° (Isenvad)
  • 9. maj: 25,5° (Mejrup)
  • 10. maj: 25,6°  (Abed)
  • 13. maj: 25,2° (København)
  • 14. maj: 27,5° (København)
  • 15. maj: 26,6° (Tylstrup)
  • 16. maj: 28,0° (København)
  • 23. maj: 26,2° (København)
  • 24. maj: 26,0° (Tylstrup)
  • 25. maj: 26,7° (Tylstrup)
  • 26. maj: 26,9° (Tylstrup)
  • 28. maj: 27,4° (Rønne)
  • 29. maj: 29,1° (København)
  • 30. maj: 29,3° (København)
  • 31. maj: 27,0° (Blåvandshuk)

Kontrasterne i søndagens vejr er enorme over Danmark.

Samtidigt er temperaturen klokken 13.50 i Silstrup i Thy blot 14,1 graders varme, mens man på Frederiksberg i København kan svede i 26,9 graders hed sommervarme.

En forskel på 12,8 grader på 'kun' 280 kilometer.

Front adskiller varme og kulde

Regnvejret over Jylland skyldes netop de store forskelle i temperatur som er at finde på tværs af landet. Kølig Atlanterhavsluft forsøger at fortrænge sommervarmen mod øst, og på den grænse dannes der en del regn- og stedvis tordenbyger.

Sommerdage i JUNI 2018

  • 1. juni: 28,4° (København)
  • 2. juni: 29,8° (Isenvad)
  • 3. juni: 29,6° (Tirstrup)
  • 4. juni: 26,2° (Kastrup)
  • 6. juni: 26,2° (Aars)
  • 7. juni: 27,4° (Aars)
  • 8. juni: 28,2° (Abed og Isenvad)
  • 9. juni: 27,9° (Tirstrup)
  • 10. juni: 27,2° (København)
  • 20. juni: 25,1° (Kastrup og Roskilde)​​
  • 25. juni: 26,2° (Tirstrup)​​​
  • 26. juni: 28,5° (Tylstrup)
  • 27. juni: 28,9° (Aars)
  • 28. juni: 29,8° (Tirstrup)
  • 29. juni: 26,2° (Blåvandshuk)
  • 30. juni: 25,9° (Borris)

Indtil nu er der faldet mest regn i Skrydstrup ved Vojens, hvor der er registreret 8,8 millimeter nedbør siden søndag morgen. Regn, som falder på et tørt sted, men som slet ikke er nok til at gøre op for den hidsige tørke vi oplever.

Længst mod øst holder det sandsynligvis tørt resten af søndagen, og på Bornholm hvor man ikke har set skyggen af regn siden 10. maj, går man igennem endnu et knastørt døgn.