Frisk og veludhvilet - så meget betyder dagslyset for dig

Lige nu bliver dagen fem minutter længere hvert døgn, og det har enorm betydning for kroppen, siger søvnforsker på Københavns Universitet.

Forårsjævndøgn er vi for længst forbi, dagene bliver længere og længere, og solen kommer højere på himlen.

Med andre ord får vi gradvist mere og mere lys.

Dagen er nu rundt 14 timer lang, og for hvert døgn der går, øges dagens længde i øjeblikket med cirka fem minutter.

Og netop den voksende mængde af lys, som vi udsættes for, gør noget helt særligt for vores velbefindende.

Vores hjerne bliver nemlig stimuleret af dagslyset og danner stoffet hypocretin.

- Stoffet gør, at man kan være vågen i længere tid, er friskere og mere 'på', fortæller søvnforsker fra Københavns Universitet Birgitte Rahbek Kornum.

Hypocretin, som altså sørger for at holde os mere friske, er nært forbundet med dagslys – og i særdeleshed sollys. Forskningen viser, at mængden i hjernen er cirka 10 procent større om sommeren end om vinteren, og at den største stigning af hypocretin netop sker i de tidlige forårsmåneder.

Solskinsvejr og blå himmel bidrager til frigivelsen af mere hypocretin i hjernen.
Solskinsvejr og blå himmel bidrager til frigivelsen af mere hypocretin i hjernen. Foto: Niels Marius Andersen / Privatfoto

Fra marts til april stiger mængden alene med cirka tre procent. Men hypocretin påvirkes ikke alene af dagslys. Positiv social omgang, som for eksempel at være sammen med venner eller familie, stimulerer også stoffet.

En tur ud i forårssolen i godt selskab kan være særdeles gavnligt for både krop og hjerne.

I videoen øverst kan du se søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fortælle mere om det særlige stof, og om hvordan det påvirker hele vores døgnrytme – også søvnen.