Se billederne - regn og smeltet sne skaber oversvømmelser

16x9
Oversvømmelser på Lolland den 13. marts 2018. Foto: Rene Berntsen / Privatfoto

Flere steder i landet kæmper man netop nu med oversvømmelser.

Mange steder i Danmark ligger der nu store vandpytter på veje, stier, grønne arealer og marker.

Siden et udbredt regnvejr begyndte i går ved middagstid, er der faldet op mod en halv måneds nedbør over de sydøstlige egne.

Derudover smelter der fortsat sne - især på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland, og da jorden fortsat er frossen et stykke ned, kan vandet ikke synke ned, men flyder i stedet på overfladen.

Denne kombination giver tirsdag oversvømmelser flere steder, og på vejene er der desuden risiko for aquaplaning.

Her på TV 2 VEJRET har vi modtaget adskillige billeder fra danskere, der netop nu er vidne til ganske store oversvømmelser - blandt andet i haver og på veje.

Regnen slipper langsomt sit tag over de sydøstlige egne i løbet af dagen.

Tøbrud og strømmende vand i Visse nær Aalborg.
Tøbrud og strømmende vand i Visse nær Aalborg. Foto: Thor Bjørn Kjeldberg / Privatfoto
Store vandpytter ved Ølby nær Køge.
Store vandpytter ved Ølby nær Køge. Foto: Karen Margrethe Larsen / Privatfoto