Snestorm, ispanser og bidende kulde da usædvanlig kuldebølge ramte Danmark

16x9
Isen dækker Bellevue Strand i Klampenborg den 3. marts 2018. Foto: Bjørn Nielsen / Privatfoto

Kuldebølgen gav os de koldeste dage for årstiden siden isvinteren 1987, men selvom det iskolde vejr er slut, så er foråret endnu langt væk.

Når man gik udenfor, kunne man mærke, at vinden bed i næsen.

Hvert et skumsprøjt, der af den stride østenvind blev sendt ind over kajkanten, badebroen eller havnemolen, frøs til is på et øjeblik.

Sneen føg flygtigt hen over den sorte asfalt og hobede sig op i den modsatte grøftekant, og kiggede man på termometeret, var der pludselig mange streger mellem kviksølvets top og nul grader-mærket.

Der går nok et par dage, før denne båd er klar til sejlads igen fra Bøgeskov Havn på Stevns den 3. marts 2018.
Der går nok et par dage, før denne båd er klar til sejlads igen fra Bøgeskov Havn på Stevns den 3. marts 2018. Foto: Kim Fomsgaard / Privatfoto

Billederne er mange af den kuldebølge, som i slutningen af februar og i begyndelsen af marts bogstaveligt talt lagde Danmark på is.

LÆS ALT OM KULDEBØLGEN HER

The beast from the east blev kuldebølgen kaldt i blandt andet Storbritannien med reference til, at den isnende kulde nærmest som et russisk rovdyr åd sig vej hen over Europa - bid for bid.

Herhjemme gav kuldebølgen os de koldeste dage for årstiden i 31 år, men det var endnu kun formodninger, da prognoserne allerede i begyndelsen af februar lagde op til, at månedens afslutning kunne blive en usædvanlig kold en af slagsen.

Det hele begyndte mange kilometer over Nordpolen...

Årsagen til den barske vinterkulde skulle faktisk findes mange kilometer over Arktis, hvor en såkaldt 'pludselig stratosfærisk opvarmning' fik den normalt iskolde polare vortex til at dele sig. 

Den polare vortex udgøres af en strøm af kraftige, vestlige vinde, som blæser højt oppe i stratosfæren. Når denne nedbrydes eller deler sig, kan den hyppige strøm af lavtryk og mildt vejr fra Altanterhavet gå i stå.

I 12 kilometers højde over Nordpolen steg temperaturen på få dage pludseligt med over 50 grader, og denne enorme temperaturstigning fik i løbet af et par uger nærmest vejrsystemerne over den nordlige halvkugle til at bytte plads.

Dette fænomen i stratosfæren var den altafgørende årsag til, at isnende kulde fra Sibirien senere på måneden lagde Danmark på is.

Pludselig stratosfærisk opvarmning og polar vortex split.
Pludselig stratosfærisk opvarmning og polar vortex split. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

...og så rullede kuldebølgen ned over Danmark

Midt i februar begyndte prognoserne rigtigt at vise tegn på, at vinterens koldeste vejr var lige om hjørnet, til trods for at vi snart gik ind i foråret - i hvert fald ifølge kalenderen.

I weekenden den 24.-25. februar begyndte den kolde luft fra øst for alvor at gøre sit indtog i Danmark. 

Den 25. februar var det frostvejr midt på dagen i så godt som hele landet.

Kun det faktum, at temperaturen i Vestervig i Thy akkurat sneg sig op på 0,0 grader forhindrede, at vi allerede søndag fik det første landsdækkende isdøgn i denne vinter.

Et isdøgn er et døgn, hvor temperaturen hele døgnet holder sig under frysepunktet.

Sneen kom først til Bornholm

I den iskolde nordøstenvind blev der dannet talrige snebyger over Østersøen, som i første omgang ramte Bornholm.

Søndag den 25. februar om aftenen var der på solskinsøen allerede faldet 10-15 centimeter sne - og det var langt fra den sidste sne, som kuldebølgen skulle kaste sig.

Tæt snefald i Svaneke på Bornholm den 26. februar 2018.
Tæt snefald i Svaneke på Bornholm den 26. februar 2018. Foto: Sussi Kertesz / Privatfoto

Og så ramte den værste del af kuldebølgen

Selvom Danmark i dagene fra den 24.-26. februar oplevede frostvejr døgnet rundt og snebyger, som fra Bornholm bredte sig ind over Sydsjælland og Sydhavsøerne, så havde vi endnu den allerværste del af kuldebølgen 'til gode'.

Det var nemlig først, da et område med særdeles kold luft fra det nordvestlige Rusland den 27. februar bevægede sig ned over Danmark, at kulde, sne og blæst kulminerede over landet.

Den barske kulde lå over Danmark tre døgn i træk, og med den stride østenvind blæste snebyger i hobetal fra Bornholm ind over Sydsjælland og Sydhavsøerne og helt til Fyn, Als og Sønderjylland. 

Video: Maria Andersen Video: Danny Høgsholt

På Bornholm blev al unødig udkørsel frarådet, da snefygning og drivedannelser flere steder gjorde vejene ufremkommelige.

Også flere steder i navnlig Østjylland fik man sneen at mærke, da snebyger over Kattegat blæste ind over denne del af Danmark.

Den 27. februar blev den første dag, hvor kuldebølgens jerngreb for alvor kunne føles, og dagen blev den koldeste så sent på vinteren i 31 år.

Kuldebølgen kulminerede med kuling og 10 graders frost

Da Danmark onsdag morgen den 28. februar stod op - på kalendervinterens sidste dag - var det til en blæst og en kulde, der i kombination sjældent ses over landet.

Temperaturen lå omkring 10 graders frost og samtidig blæste det med frisk vind til kuling fra øst, hvilket sendte kuldeindekset - eller den såkaldte windchill-faktor - helt i bund.

I Skagen blev der målt en middelvind på 17 meter per sekund sammen med temperaturer på -9,5 grader. Kombineret gav det et kuldeindeks på -22 grader

Snestormslignende tilstande nogle steder i landet

Ikke nok med at dagen var iskold, så fortsatte sne og snefygning også ufortrødent mange steder.

Ikke mindst på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn, hvor situationen bedst kunne betegnes som en regulær snestorm.

I den sydøstlige del af landet holdt pansrede mandskabsvogne klar til assistance, mens sneen hastigt hobede sig op, og den 1. marts kunne man på Bornholm måle 59 centimeter sne, mens man på Sydsjælland, Lolland og Falster nærmede sig den halve meter.

Voldsomt vintervejr over de sydlige egne. Video: Danny Høgsholt

Iskoldt vejr i Europa - og en voldsom snestorm i Storbritannien

Det var dog langt fra kun i Danmark, at the beast from the east nærmest var gået til angreb.

Kulde og sne nåede hele vejen til Middelhavet, hvor palmerne i Nice var klædt i hvidt, og hvor man i Venedig oplevede et sjældent isdøgn.

I Barcelona faldt der sne under træningen for Formel 1-kørerne, og i Storbritannien rasede en snestorm så voldsom, at man nogle steder ikke havde set noget lignende i 30 år.

Især i Irland var vejret usædvanligt barskt. Ikke mindst for et land, der med sin beliggenhed tæt på det lune Atlanterhav på ingen måde er vant til denne type vejr - og slet ikke tæt ved indgangen til marts.

De danske kyster blev pansret til i is

Herhjemme gav temperaturer langt under frysepunktet og strid blæst anledning til et imponerende skue ved flere af landets nord- og østvendte kyster.

Bølger og skumsprøjt, som med vinden blev sendt ind over havnemoler, kajkanter og badebroer, frøs omgående til is, og skabte flere steder et imponerende ispanser, der dækkede alt i flere centimeters tykkelse.

Også på det åbne hav drev isen rundt i mængder, som vi ikke har set det herhjemme i flere år. 

Den 1. marts blev kuldebølgens koldeste dag

Og selvom det om torsdagen blev den 1. marts, var kuldebølgen ikke overstået. Dagen blev nemlig flere steder i landet den koldeste martsdag, vi har haft siden 1987.

Vindebæk på Møn blev landets varmeste sted dén dag med temperaturer op til -2,8 grader, mens man i Stenhøj i Vendsyssel på intet tidspunkt i løbet af den 1. marts kom over -6,9 grader. 

De snestormslignende tilstande ved Østersøen fortsatte, indtil vinden natten til den 2. marts begyndte at lægge sig, og det samtidig klarede lidt op.

Voldsomt vintervejr Video: Anders Brandt

Knap 13 graders frost da vinden lagde sig

Det gav til gengæld hele vinterhalvårets koldeste nat, da der i Abed ved Maribo på Lolland blev målt temperaturer ned til -12,9 grader.

I sig selv ikke noget usædvanligt, men netop manglen på klart og stille vejr og det faktum, at det mange steder sneede og blæste flere dage i træk, var medvirkende til, at de laveste temperaturer under kuldebølgen aldrig blev rigtig lave.

Til gengæld fik vi altså nogle helt usædvanligt kolde dage for årstiden.

Iskold morgen ved Skodsborg den 1. marts 2018.
Iskold morgen ved Skodsborg den 1. marts 2018. Foto: Maria Sørensen / Privatfoto

Kuldebølge på retræte endte med sne og isslag

Frem mod weekenden den 3.-4. marts slap kuldebølgen langsomt sit greb om Danmark, efter at landet i godt én uge havde været frosset ned.

Og mandag den 5. marts fik kuldebølgen endegyldigt dødsstødet, da en front med lunere vejr trak op over landet sydfra.

Det skete dog ikke helt uden dramatik, da der både faldt sne og isslag i rigelige mængder, hvilket især gav store udfordringer i trafikken.

Foråret kan byde på mere vintervejr

Selvom kuldebølgen nu er forbi, er det langtfra ensbetydende med, at forårsvarmen er på vej.

Marts er notorisk kendt for at kunne byde på vintervejr i lange baner, og selv langt ind i april og sågar i maj kan der lokalt faldt sne.

Så sent som i 2016 blev vi i slutningen af april ramt af et for årstiden usædvanligt kuldefrembrud med snevejr, og så sent som i både 2010 og 2011 blev man nogle steder ramt af snebyger i begyndelsen af maj.

Om det også sker i 2018 må tiden vise.

Ispanser på havnen i Grenå den 4. marts 2018.
Ispanser på havnen i Grenå den 4. marts 2018. Foto: Anty Atchara / Privatfoto