Over 25 grader - forårsvarmen har ramt ferieøer i Middelhavet

16x9
Cypern. Arkiv. Foto: Ritzau Scanpix

Både på Kreta og Cypern nåede temperaturen mandag op på et niveau, der herhjemme ville være sommerlige.

Kuldebølgen over Danmark er ovre, men selvom tøvejret har sat ind, og sne og is er begyndt at smelte, er der endnu langt til det rigtige forårsvejr.

Til gengæld skal man ikke alvorligt langt væk, før vejret ikke blot er forårsagtigt, men nærmere helt sommerligt med temperaturer op omkring 25 grader.

Cypern var Europas varmeste sted

Sådan et vejr kunne man mandag finde på både Kreta og Cypern, og også på den vestlige del af det græske fastland, var det nærmest sommer.

I Kretas hovedstad Iraklio nåede temperaturen mandag op på 24,6 grader, mens man i Andravida cirka 200 kilometer vest for Athen nåede op på 25,2 grader.

Varmest var det dog på Cypern, hvor man i Lefkoniko på den østlige del af øen nåede op på 25,4 grader og dermed kunne tage æren af at være Europas varmeste sted.

Herhjemme betegner vi det som en regulær sommerdag, hvis temperaturen når over 25 grader.

Kreta. Arkiv.
Kreta. Arkiv. Foto: Scanpix

Varmere vejr i Spanien og Italien til weekenden

Har man planer om en forlænget weekend senere på ugen ned til varmere himmelstrøg, så kunne man passende tage en tur til den spanske østkyst ved Costa Blanca, til Mallorca eller måske til Sardinien eller Sicilien i Italien.

Her strømmer meget varmere luft nemlig op fra det nordlige Afrika i weekenden, inden det hele sidst på ugen måske ender med et tordenbrag.

Inden da kan man have haft temperaturer op over 25 grader både lørdag og i Italien måske også søndag.