Specielt atmosfærisk fænomen sender isnende kulde mod Danmark

Et sjældent fænomen i stratosfæren ser lige nu ud til at skulle give os vinterkulde.

I starten af februar steg temperaturen i stratosfæren på få dage med 50 grader hen over Nordpolen, og den enorme arktiske kuldehvirvel, der normalt ligger og roterer mod uret og lader vindene blæse fra vest, blev splittet i to.

Den blev erstattet af en pude af varm luft, der fik vinden i 30 kilometers højde til at vende, så den nu i stedet blæser fra øst.

Pludselig stratosfærisk opvarmning

Fænomenet hedder ’pludselig stratosfærisk opvarmning’ og fører til et vortex split. Det er et atmosfærisk fænomen, der kan føre til koldt vintervejr i blandt andet Europa, og meget tyder på, at det er, hvad vi ser starten på netop nu.

Paradoksalt nok kan det forestående kuldefrembrud skyldes varmt vejr i de arktiske egne, som via bølger i atmosfæren har forplantet sig opad – helt op til stratosfæren i omkring 30 kilometers højde, hvor der her i vinterhalvåret normalt er isnende koldt med temperaturer under -70 grader.

Dette iskolde område i stratosfæren, som er kendetegnet ved en hvirvel med kold polarluft centreret over Nordpolen, ligger og roterer, så man i stratosfæren på vore breddegrader har vestenvind.

Den vestenvind understøtter de jetstrømme, som blæser længere nede i atmosfæren – i omtrent 10 kilometers højde.

Det er her oppe, der lige nu er 'hedebølge'. Felix Baumgartner foretog sit berømte spring fra stratosfæren i 2012.
Det er her oppe, der lige nu er 'hedebølge'. Felix Baumgartner foretog sit berømte spring fra stratosfæren i 2012. Foto: Scanpix / Scanpix

Er der stor temperaturforskel mellem nord og syd, og er luften over Nordpolen iskold, er den polare hvirvel – også kaldet polar vortex – meget stabil og roterer næsten cirkulært.

Det er med til at holde jetstrømmene på plads, så de kun bølger ganske lidt på deres vej rundt om jorden – fra vest mod øst.

Stærk polar vortex giver kraftig jetstrøm og typisk også almindeligt mildt dansk vintervejr.
Stærk polar vortex giver kraftig jetstrøm og typisk også almindeligt mildt dansk vintervejr. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Den polare vortex bliver svækket - og kollapser

Stiger temperaturen, eller er temperaturforskellen mellem nord og syd mindre, svækkes den polare vortex, og den svækkelse kan forplante sig ned gennem atmosfæren, og jetstrømmen kan begynde at bølge med store udsving mod nord og syd.

Derved kan varm luft blæse langt mod nord, og tilsvarende kan kold luft trænge langt mod syd.

Undertiden nøjes den polare vortex ikke blot med at svækkes. Omtrent hvert andet år ser man et kollaps af den polare vortex, som enten flytter sig mod syd eller deles op i to, og den iskolde polare kuldepol erstattes i stedet af varm luft.

Pludselig stratosfærisk opvarmning og polar vortex split.
Pludselig stratosfærisk opvarmning og polar vortex split. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Kan få store konsekvenser for vejret på den nordlige halvkugle

Når den varme luft i stratosfæren indtager Arktis, og man oplever fænomenet 'pludselig stratosfærisk opvarmning', vil vinden ligeså pludseligt ændre retning og blæse fra øst mod vest – hele vejen rundt om Jorden.

Den strømning i omkring 30 kilometers højde kan i løbet af nogle uger forplante sig til den nederste del af atmosfæren og få ekstreme konsekvenser for strømningsmønsteret og vejret på den nordlige halvkugle.

Vortex split kan føre til svækkelse af jetstrømmen og store udsving, der kan sende kold luft langt mod syd.
Vortex split kan føre til svækkelse af jetstrømmen og store udsving, der kan sende kold luft langt mod syd. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

For det første kan jetstrømmen svækkes og lave enorme bølger i nord- og sydgående retning, der kan sende kold arktisk luft langt mod syd.

Dernæst kan hele strømningsmønsteret komme til nærmest at vende på hovedet, så vestenvindsbæltet kan blive erstattet af østenvind.

Lavtrykket ved Island bliver erstattet af et højtryk, og området omkring det normalt store azorerhøjtryk bliver pludselig domineret af lavtryk.

Alt dette ser lige nu ud til at ske.

Højtryk ved Island - og lavtryk ved Azorerne. Kold luft kan uhindret blæse fra Sibirien mod Danmark.
Højtryk ved Island - og lavtryk ved Azorerne. Kold luft kan uhindret blæse fra Sibirien mod Danmark. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Arktisk 'hedebølge' i stratosfæren begyndte for to uger siden

Omkring den 9. februar steg temperaturen som tidligere nævnt pludseligt i stratosfæren over Arktis med hele 50 grader på få døgn, og samtidig blev den store polare vortex delt op i to.

I starten af februar begyndte temperaturen i stratosfæren pludselig at stige dramatisk. Her er det en temperaturstigning på 57 grader fra -82 grader til -25 grader i 12 kilometers højde over Nordpolen.
I starten af februar begyndte temperaturen i stratosfæren pludselig at stige dramatisk. Her er det en temperaturstigning på 57 grader fra -82 grader til -25 grader i 12 kilometers højde over Nordpolen. Foto: CPD / JMA

Det efterlod Arktis domineret af varm luft, der siden da har givet østenvind i stratosfæren.

Meget tyder på, at det er netop dette fænomen, der nu forplanter sig til de nedre 10 kilometer af atmosfæren, hvor vi finder vores vejr – med jetstrømme, højtryk og lavtryk.

Det er en vejrsituation, som især får enorme konsekvenser for Europa, der normalt får sit vejr fra vest, hvor det generelt er lun og fugtig atlanterhavsluft, der dominerer, når de kraftige jetstrømme sender lavtryk ind over Europa.

Nu viser prognoserne, at jetstrømmene i den kommende tid både vil svækkes og gøre enorme udsving fra syd mod nord, så iskold sibirisk kulde fra nordøst og øst uhindret kan strømme frem mod Europa – og dermed også Danmark.

Kold afslutning på vinteren 2013 Video: Anders Brandt

Kan give længere periode med koldt vejr

Vejrsituationen kan hjulpet af den pludselige stratosfæriske opvarmning fastlåses, så højtryk over Nordatlanten vil blokere for vestenvind i længere tid.

Dermed kan vi meget vel få en længere periode med iskoldt vejr for årstiden, indtil vejrsituationen i både stratosfæren og ved jorden atter normaliseres.

Når der opstår en pludselig opvarmning i stratosfæren og et vortex split, som man ser det nu, er der statistisk set 70 procents chance for, at Europa efterfølgende bliver ramt af et kuldefrembrud.

Snestorm ved Østermarie på Bornholm den 20. marts 2013.
Snestorm ved Østermarie på Bornholm den 20. marts 2013. Foto: Rasmus Brandt / Seerfoto

Gav os i 2013 den koldeste marts i 26 år

Senest et vortex split i stratosfæren førte til koldt vintervejr i Danmark, var i 2013, hvor en pludselig stratosfærisk opvarmning og et vortex split førte til kuldefrembrud i både februar og marts.

Marts 2013 blev den koldeste af sin slags i Danmark siden 1987.

Det mest bemærkelsesværdige vortex split set med danske øjne var dog i 1981, hvor en pludselig opvarmning af stratosfæren i det sene efterår førte til den rekordkolde december.

Den iskolde julemåned blev efterfulgt af alle tiders danske kulderekord den 8. januar 1982, hvor temperaturen nåede ned på -31,2 grader i Hørsted i Thy.

Så meget sne var der på gårdspladsen i Galtho ved Ølgod i den rekordkolde januar 1982
Så meget sne var der på gårdspladsen i Galtho ved Ølgod i den rekordkolde januar 1982 Foto: Tonny Gram / Seerfoto