Sjælden måneformørkelse: Er både supermåne, blå måne og blodmåne

Onsdag aften er der en helt speciel total måneformørkelse, som ikke er set i 36 år.

Den totale måneformørkelse onsdag den 31. januar er ikke helt sædvanlig. Udover at Månen bliver blodrød, så er der også supermåne og blå måne.

Den kombination er så sjælden, at det senest skete i 1982, og det kommer først til at ske igen i 2037.

Måneformørkelsen, der kun delvist vil kunne ses fra Danmark, falder sammen med to andre månefænomener.

Vi har den tredje supermåne i træk

Når Månen er fuld midt på eftermiddagen den 31. januar, så er det samtidig en supermåne og i øvrigt den tredje af sin slags i træk.

Da Månen bevæger sig i en ikke helt cirkulær bane omkring Jorden, varierer afstanden fra Jorden til Månen med op til 50.000 kilometer.

SupermåneVideo: Anders Brandt

Det betegnes som en supermåne, når Månen er inden for 90 procent af det tætteste, den kan komme på Jorden - og det samtidig er fuldmåne. Det er en afstand, der svarer til 360.000 kilometer.

Det betyder også, at den er 14 procent større og 30 procent mere lysstærk, end når den er længst fra Jorden.

Da Månen er det mest lysstærke objekt på himlen, vil både størrelsen og lysstyrken stort set ikke kunne registreres med det menneskelige øje i forhold til alle andre fuldmåner.

Blå måne - den anden fuldmåne i en måned

Ud over supermåne er der også den såkaldte blå måne, af det engelske blue moon, som er den relativt sjældne fuldmåne, der er den anden af sin slags i én og samme måned.

Der er 29,5 døgn mellem hver fuldmåne, og derfor er der typisk én fuldmåne i hver måned, men med tiden vil to fuldmåner opstå i samme måned. Det sker cirka en gang hvert tredje år.

Sker det, som i år, i januar kan man ydermere opleve to blå måner i ét og samme år.

Fuldmåne.
Fuldmåne. Foto: TOBY MELVILLE / Scanpix Denmark

Den 2. januar havde vi første fuldmåne. Den 31. januar kommer så den anden - og dermed er det en blå måne.

Da februar kun er 28 dage lang, kommer den næste fuldmåne først den 2. marts, og den efterfølgende kommer igen som en blå måne den 31. marts.

Formørkelsen kan ses i 34 minutter fra Bornholm

Alt dette kombineres onsdag den 31. januar af en total måneformørkelse, som kun delvist kan ses fra Danmark.

Måneformørkelsen er total fra klokken 12.51 til klokken 15.07, og da Månen først står op 16.36 på Bornholm, vil man fra Danmark kun kunne se Månen, mens den befinder sig i Jordens halvskygge, hvor man kan se 90 procent af Månens normale lysstyrke, og Månen ser derfor blot en anelse mørkere ud end normalt.

I Esbjerg er der endnu mindre tid til at se den formørkede måne. Her står den først op klokken 17.04, og allerede klokken 17.08 er formørkelsen helt overstået.

På trods af det kan man, hvis vejret tillader det, se den flotte blå supermåne stå op i nordøstlig retning.

Her kan man se den totale måneformørkelse onsdag den 31. januar 2018.
Her kan man se den totale måneformørkelse onsdag den 31. januar 2018. Foto: NASA / NASA

Den totale del af måneformørkelsen kan ses i store dele af Asien, i Australien og i store dele af Nordamerika.

En del af den totale formørkelse kan også ses fra Nordskandinavien, hvor man fra blandt andet Kiruna i Sverige og Tromsø i Norge kan se det sidste af den totale måneformørkelse.

Næste gang, der er total måneformørkelse, er den 28. juli, hvor man fra den sydøstlige del af Danmark kan se en del af totaliteten.

Første gang siden 1982

Det er en relativt sjælden astronomisk hændelse, at der både er supermåne og blå måne kombineret med en måneformørkelse.

Det er kun sjette gang siden 1900, der er supermåne og måneformørkelse, og det er første gang siden den 31. december 1982, at der både er supermåne og blå måne - kombineret med måneformørkelsen.

Næste gang det sker igen, er i 2037.

Sådan så det ud over Malmø, da der sidst var supermåne og måneformørkelse i 2015.
Sådan så det ud over Malmø, da der sidst var supermåne og måneformørkelse i 2015. Foto: JOHAN NILSSON / Scanpix Denmark

Den blå måne er kun speciel, fordi den er den anden fuldmåne på en måned, og den ser således ikke anderledes ud end alle andre fuldmåner.

En supermåne er lidt større end ellers, men ikke noget, det menneskelige øje kan registrere.

Den formørkede blå supermåne vil derfor stort set se ud som alle andre måneformørkelser.

Blodrød måne opstår i Jordens skygge

Man skal rejse for at se den blodrøde blå supermåne, som opstår, når Månen bevæger sig ind i Jordens skygge.

I det, der betegnes som halvskyggen, kan Månen stadig ses på himlen, kun lidt mørkere end ellers, og det er først, når den bevæger sig ind i Jordens helskygge, at Månen får sin blodrøde farve.

Når sollys rammer Jorden, mens Månen er i skygge, så burde Månen optræde sort og dermed ikke kunne ses.

Når det ikke sker, skyldes det, at det lys, der rammer Jorden, afbøjes i atmosfæren, der virker som en prisme. På den måde går lyset altså om 'hjørner', og det når frem til Månens overflade.

Desuden sker der en meget effektiv spredning af det kortbølgede blå lys, som dermed slet ikke når frem til Månen. Det gør derimod det langbølgede røde lys, der derfor giver Månen sin spektakulære røde farve.

Set fra Månen vil man kunne se Jorden som en mørk skygge med en smal stribe af rødligt sollys rundt om overfladen - samme farve, som vi ser, når Solen er ved at stå op og gå ned.

Sådan ser en måneformørkelse ud - set fra Månen.
Sådan ser en måneformørkelse ud - set fra Månen. Foto: NASA / NASA