Opklaring på vej - solrig søndag i det meste af landet

Selv om der kommer sol, bliver det en kold søndag med frostvejr i store dele af landet.

Efter nogle dage med gråvejr kan de fleste glæde sig til en solrig søndag.

En opklaring er på vej mod Danmark, og det lader i løbet af dagen forhåbningerne om sol stige.

Det er et område med mere tør luft over Mellem- og Østeuropa, der er på vej op over Danmark fra syd og sydøst.

Satellitbillede søndag klokken 6.30: Opklaring breder sig søndag fra sydøst op over Danmark.
Satellitbillede søndag klokken 6.30: Opklaring breder sig søndag fra sydøst op over Danmark.

Allerede i løbet af formiddagen vil opklaringen brede sig op over den sydlige del af landet, og solen vil bryde igennem.

Opklaringen breder sig relativt hurtigt mod nord, så en stor del af landet vil få sol i eftermiddagstimerne.

Kun i Vendsyssel og Thy er der risiko for, at skyerne kan drille det meste af dagen, og man kan her komme til at kigge langt efter solen. 

Selv om solen kommer til at skinne i det meste af landet, skal man dog klæde sig varmt på. 

I den nordlige og østlige del af landet vil temperaturen hele dagen holde sig under frysepunktet, og man kan her opleve et såkaldt isdøgn.

Den jævne til friske vind fra sydøst vil også få det til føles koldere, og især langs kysterne kan den gå gennem marv og ben.

Herunder kan du se, hvorledes TV 2 VEJRETs prognose forudser søndagsvejret, som for de fleste ender med solrigt vejr.

Søndag klokken 8.00

Vejret søndag klokken 8.
Vejret søndag klokken 8.

Søndag klokken 12.00

Vejret søndag klokken 12.
Vejret søndag klokken 12.

Søndag klokken 15.30

Vejret søndag klokken 15.30
Vejret søndag klokken 15.30