Sneen slog 20.000 mennesker ihjel på et øjeblik - her er de fem værste lavinekatastrofer i historien

Enorme mængder sne og efterfølgende jordskælv har flere gange vist sig at være en dødelig cocktail.

Først lyder der et højt brag, som kan høres i hele dalen, og et øjeblik efter rutscher tonsvis af is og sne ned ad bjergsiden. 

Sådan kan man blive vækket, hvis man holder skiferie i alperne. Ikke mindst i disse dage, hvor der er blevet brugt blandt andet krudt i kampen mod vintervejret og de enorme mængder sne. 

Men selvom det kan lyde som krig, så er det krigsførelse i den absolut gode sags tjeneste. 

- Der er de seneste dage virkelig blevet arbejdet på at lavinesikre området, forklarer TV 2 VEJRETs Peter Tanev, som befinder sig i Cervinia i det nordvestlige Italien - ét af de områder, som tidligere på ugen fik op omkring to meter sne.

Krudtet og de høje brag er et af redskaberne, som myndighederne i flere alpelande anvender for at sikre områderne mod laviner.

Man udløser lavinerne, før naturen selv gør det

Redskaberne fremprovokerer nemlig laviner på kontrolleret vis, inden naturen selv tager sagen i egen hånd. 

Det gjorde den dog alligevel mandag aften, hvor en lavine ramte en beboelsesejendom i Sestriere i Italien, hvor 29 mennesker opholdt sig. Heldigvis kom ingen noget til. 

Men det er langt fra altid, at det ender ligeså godt.

For et år siden oplevede italienerne den værste lavinekatastrofe i Europa siden 1999, da 29 mennesker mistede livet.

Lavinen blev udløst af en række jordskælv nær bjergkæden Appenninerne, og den mest dødelige lavine i verdenshistorien blev ligeledes sat i gang af et jordskælv.

Herunder kan du se, hvilke lavinekatastrofer der i nyere tid har kostet flest mennesker livet. 

Først ramte jordskælvet, så kom sneen - og kort tid efter var 20.000 omkommet

Den lavine, som alene har været skyld i tabet af flest menneskeliv, ramte byerne Yungay og Ranrahirca i Peru den 31. maj 1970.

Klokken 15.23 lokal tid ramte et jordskælv med en styrke på 7,9 blot 35 kilometer fra den peruvanske stillehavskyst. Rystelserne varede i 45 sekunder.

De ramte også det 6768 meter høje bjerg Mount Huascarán, som ligger hele 18 kilometer øst for Yungay og Ranrahirca.

Rystelserne udløste en lavine af sne, is og sten, som til at begynde med var over 900 meter bred og mere end halvanden kilometer lang.

Med en hastighed på omkring 300 kilometer i timen nåede lavinen frem til byerne i løbet af blot tre-fire minutter og jævnede alt med jorden. 

20.000 mennesker mistede livet.

Foto at det ramte område efter lavinen i Peru den 31. maj 1970. Byerne Yungay og Ranrahirca er markeret på kortet, og de ligger hele 18 kilometer fra toppen af Mount Huascarán, hvor lavinen blev udløst.
Foto at det ramte område efter lavinen i Peru den 31. maj 1970. Byerne Yungay og Ranrahirca er markeret på kortet, og de ligger hele 18 kilometer fra toppen af Mount Huascarán, hvor lavinen blev udløst. Foto: USGS / Scanpix

'Hvide fredag' kostede 10.000 soldater livet

Det rolige og nærmest idylliske navn dækker dog over en sand katastrofe, som tog livet af omkring 10.000 østrig-ungarske og italienske soldater i de italienske alper under Første Verdenskrig. 

I december 1916 ramte en serie af laviner de italienske alper efter dage med massivt snefald. Den værste lavine slog til onsdag den 13. december, da sne og is med høj fart gled ned af bjergsiden på Mount Marmolada og direkte ned i række østrig-ungarske barakker. 300 soldater omkom, mens 200 overlevede katastrofen. 

Det var dog kun begyndelsen. I de følgende dage ramte flere laviner alperne, og i alt 10.000 menes at være omkommet. ’Hvide Fredag’, som altså startede på en onsdag, er den næstmest dødelige lavine i verdenshistorien.

Historikere antager, at lavinerne blev udløst af bomber, som bevidst blev sendt mod bjergsiderne for at begrave fjenden i sne.

En gruppe soldater iagttager en lavine på den modsatte bjergside under Første Verdenskrig. Datoen er ukendt.
En gruppe soldater iagttager en lavine på den modsatte bjergside under Første Verdenskrig. Datoen er ukendt. Foto: Unofficialnetworks.com

Huascarán-lavinen tog livet af 4000 mennesker

Der var næppe mange i 1962, som troede, at en lavinekatastrofe for foden af Mount Huascarán i Peru skulle blive langt værre bare otte år senere.

For den 10. januar 1962 ramte en voldsom lavine byerne Ranrahirca og Huarascucho. På bare syv minutter bevægede lavinen sig hele 15 kilometer fra Mount Huascarán.

Byerne blev begravet under 15 meter sne, og det tog efterfølgende lang tid, før redningsmandskab fandt frem til samtlige af de cirka 4000 omkomne.

Lavinen fortsatte ned til den nærliggende flod Santa, hvor vandgennemstrømningen blev blokeret, hvilket efterfølgende forårsagede massive oversvømmelser. 

Luftfoto af Ranrahirca i Peru efter lavinen den 10. januar 1962.
Luftfoto af Ranrahirca i Peru efter lavinen den 10. januar 1962. Foto: Scanpix

310 mennesker dræbt i laviner i Afghanistan i 2015

Så sent som i 2015 måtte 310 mennesker lade livet, da i alt 40 laviner ramte Panjshir-provinsen i det østlige Afghanistan mellem den 24. og 28. februar. 

Flere end 100 hjem blev ramt af lavinerne i provinsen, som ligger knap 100 kilometer nordøst for hovedstaden Kabul. 

Det tog redningsmandskabet dage at nå frem til den afsidesliggende provins, da vejene dertil var spærret af blandt andet sne og væltede træer. 

Bjergområderne i Afghanistan rammes jævnligt af laviner, men katastrofen i februar 2015 er den værste lavinekatastrofe i landet i nyere tid.

Overlevende efter lavinekatastrofen i Afghanistan kommer frem fra den ødelagte by for at modtage nødhjælp fra helikopter den 1. marts 2015.
Overlevende efter lavinekatastrofen i Afghanistan kommer frem fra den ødelagte by for at modtage nødhjælp fra helikopter den 1. marts 2015. Foto: SHAH MARAI / Scanpix Denmark

649 laviner ramte Østrig og Schweiz i 'Terrorens vinter'

265 mennesker mistede livet i Østrig og Schweiz i løbet af vinteren 1950-51.

Der var ikke tale om én stor lavine, men i stedet om intet mindre end 649 mindre af slagsen, som på grund af atypiske vejrforhold ramte grænseområdet mellem de to lande. Det svarer til mere end syv laviner dagligt - hele vinteren.

Blandt andet blev Zermatt i Schweiz ramt af en lavine nytårsdag i 1951. Det er den samme by, som tidligere i denne uge var lukket på grund af lavinefare, hvilket gjorde, at 13.000 turister var spærret inde.

Vinteren 1950-51 blev kendt som 'Terrorens vinter', og den megen sne og de mange laviner lagde også store arealer med skov ned.

Vals i Schweiz blev den 24. januar 1951 ramt af en lavine, som begravede byen i sne.
Vals i Schweiz blev den 24. januar 1951 ramt af en lavine, som begravede byen i sne. Foto: Scanpix Denmark