Enorme mængder sne vælter ned over alperne - lavine har ramt populær skisportsby

Op mod to meter sne er væltet ned over de franske og italienske alper, og i Sestriere har en lavine ramt en beboelsesejendom.

Voldsomme mængder sne er de seneste par døgn væltet ned over alperne i navnlig Frankrig og Italien.

Det er umiddelbart godt nyt for de danskere, som snart skal sydover på skiferie, men de enorme mængder sne giver også anledning til en tårnhøj lavinefare - og mandag aften gik det galt i Sestriere i Italien.

Lavine ramte Sestriere mandag aften

Den populære skisportsby, der ligger i 2035 meters højde midt mellem Torino i Italien og Grenoble i Frankrig, blev ramt af en lavine først på aftenen skriver det italienske medie La Republicca.

- Lavinen ramte en beboelsesejendom, hvor 29 mennesker opholdt sig. Heraf mange børn, forklarer TV 2s korrespondent i Italien Eva Ravnbøl.

Tæt snefald i Sestriere i Italien den 8. januar 2018.
Tæt snefald i Sestriere i Italien den 8. januar 2018. Foto: STEFANO RELLANDINI / Ritzau Scanpix

- Mange blev forskrækket, da sneen pludselig væltede ind i bygningen, men ingen kom noget til.

Billeder på La Republiccas hjemmeside og videoen øverst viser, hvordan snemasserne er væltet ind i ejendommen og dækker værelser og gange halvvejs op til loftet.

De enorme mængder sne er faldet over de seneste par døgn, og meldingerne lyder på, at der flere steder er kommet op mellem én og to meter sne.

Nogle steder har man fået to meter. Video: Danny Høgsholt

- Den megen sne har gjort flere veje i det nordlige Italien ufremkommelige, og derfor har redningsmandskabet været lang tid undervejs til Sestriere, fortæller Eva Ravnbøl.

Sestriere (TO), NW Italy at 2000 m buried in 2-3 m of snow last night, Jan 8/9! Repot: Cesare Clemente / Rete Meteo Amatori

Posted by Severe Weather Europe on Monday, January 8, 2018

Lavtryk over Middelhavet skyld i enorme mængder sne

Sneen skyldes et lavtryk over den vestlige del af Middelhavet, som har sendt fugtig luft fra syd op mod alperne.

Luften er ved mødet med alperne blevet afkølet, og dermed er fugtigheden nærmest blevet vredet ud af den som med en karklud.

Det har fået sneen til at vælte ned, og andre populære skisportsområder som blandt andet Val Thorens, Val d'Isere og Tignes i Frankrig, hvor videoen herover er fra, har også fået enorme mængder sne.

I Val d'Isere var snevejret sågar ledsaget af både lyn og torden. Se videoen herunder.

Thundersnow in Val d'Isere last night!

THUNDERSNOW in Val d'Isere, SE France (2000 m) last night, Jan 8/9! Lightning, thunder & intense snowfall! WOW! Report: adrienpaupe IG / Météo-Contact

Posted by Severe Weather Europe on Monday, January 8, 2018