Kuldebølge i Nordamerika: Berømt vandfald er ved at fryse til is

Kun en gang tidligere er Niagaravandfaldet frosset helt til is.

Iskold luft har ramt store dele af Nordamerika med tocifrede kuldegrader, og det har fået det store Niagaravandfald til at begynde at fryse.

Vandfaldet, der ligger på grænsen mellem USA og Canada, har i snart en uge haft hård frost, og i de seneste døgn har temperaturen ved Niagara været nede på -18 grader. Det har betydet, at vandet, der fra vandfaldet sprøjter op på klipper og gangbroer, omgående fryser til is.

Området omkring Niagaravandfaldene er frosset til is.
Området omkring Niagaravandfaldene er frosset til is. Foto: Aaron Lynett / Scanpix

Dermed ligner Niagaravandfaldet et sandt isinferno, her blot en lille uges tid efter kuldebølgen satte ind.

Turister må klæde sig godt på

Samtidig damper vandet fra den endnu relativt lune St. Lawrenceflod i den iskolde luft, der blæser ned fra Canada, mens de mange turister, der traditionelt besøger det berømte vandfald, må klæde sig ekstra godt på for at holde varmen.

Niagaravandfaldene den 30. december 2017.
Niagaravandfaldene den 30. december 2017. Foto: Aaron Lynett / Scanpix

Man oplever ofte området omkring Niagaravandfaldet panseret til i is under lignende kuldebølger, og i meget kolde vintre kan der endda dannes is på selve floden, og vandfaldet kan delvist fryse til.

I 1911 og 2015 var Niagaravandfaldet også tæt på at fryse helt til, men kun en enkel vinter har været så lang og så hård, at alt vandet i det berømte vandfald frøs ti is. Det var i 

Området omkring Niagaravandfaldene er panseret til i is.
Området omkring Niagaravandfaldene er panseret til i is. Foto: Aaron Lynett / Scanpix

1848.