Da den værste snestorm i 100 år ramte, blev det fire dage Danmark aldrig glemmer

16x9
Brugsen i Væggerløse på Sydfalster under snestormen i 1978. Foto: John Thorsen / Seerfoto

Efter fire dages snestorm var den sydlige del af Danmark nytårsaften 1978 begravet i sne. Alle veje var lukket. Det var umuligt at komme frem.

Den 28. december 1978 begyndte den mest voldsomme snestorm i Danmark i mere end 100 år.

Snestormen ramte især den sydlige del af landet og på Lolland og Falster går snestormen stadig under navnet 'Vinterkrigen'. Snestormen varede frem til den 1. januar, men der gik mange dage endnu, før man havde fået den sydlige del af landet gravet fri af snemasserne.

Århundredets snestorm var et resultat af en ekstrem vejrsituation, vi ikke har set mage siden.

Efter århundredets snestorm omkring nytåret 1978/79 ved Errindlev på Lolland.
Efter århundredets snestorm omkring nytåret 1978/79 ved Errindlev på Lolland. Foto: Flemming Eriksen / Seerfoto

Efteråret var mildt - men så skete der pludselig noget

I efteråret 1978 var der ellers intet, som tydede på at voldsomt vintervejr skulle ramme Danmark. I oktober var det midt på måneden helt sommerligt med en rekordhøj temperatur på 24,1 grader, og langt ind i november var vejret mildt.

Højtryksområder over Atlanterhavet og Mellemeuropa sendte mild luft fra sydvest op over Danmark. Så sent som den 24. november nåede temperaturen flere steder op over 10-12 graders varme. Herefter skiftede strømningen på den nordlige halvkugle markant karakter, og man så det måske første tegn på, hvad der var i vente.

Højtrykket skød op over Nordatlanten og Grønland, og kold luft strømmede ned over Danmark, mens lavtrykkene i starten af december begyndte at tage en bane fra Atlanterhavet og frem mod eller lige syd om Danmark. Det blev et miniscenarium af det, der skete senere på måneden.

Ekstrem canadisk kulde rev sig løs

I dagene op til julen 1978 strømmede varm luft fra Atlanterhavet frem mod Grønland. Den varme luft afsnøredes og dannede et selvstændigt stort højtryksområde over Grønland, der fik afgørende betydning for vejrudviklingen i Danmark hen over nytåret 1978/79.

Optakten til snestormen: Et højtryk over Grønland sender kold luft fra Canada frem mod Nordskandinavien, mens lavtrykkene tager en sydlig bane over Atlanterhavet.
Optakten til snestormen: Et højtryk over Grønland sender kold luft fra Canada frem mod Nordskandinavien, mens lavtrykkene tager en sydlig bane over Atlanterhavet. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Højtrykket over Grønland sendte lavtryk fra Nordamerika ud over Atlanterhavet i en relativ sydlig bane, så der i dagene omkring jul opstod en række veludviklede lavtryk fra Nordamerika over Atlanterhavet til Nordvesteuropa. På sydsiden af denne kæde af lavtryk strømmede mild og fugtig luft fra sydvest mod nordøst.

Samtidig strømmede ekstrem kold luft fra Canada nord om det store grønlandske højtryk. Denne ekstremt kolde luftmasse lå juleaften helt fremme ved Svalbard og fortsatte sin vej mod øst og sydøst, og den isnende arktiske luftmasse nåede frem til Skandinavien den 28. december samtidig med, at lun og fugtig luft fra sydvest strømmede frem mod Vesteuropa.

Dermed var der lagt op til et historisk vejrslag, der de efterfølgende fire døgn blev slået lige hen over Danmark - og det gav århundredets snestorm.

Den 27. december 1978 - optakten til snestormen

Vejrkort den 27/12 1978.
Vejrkort den 27/12 1978. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Et lavtryk fra vest passerede lige gennem Danmark og lå over De Baltiske Lande, og en svag front lå endnu hen over Danmark, hvor man i Nordjylland havde let dagsfrost, mens resten af landet havde temperaturer lige over frysepunktet.

I den sydlige del af landet faldt der i løbet af dagen lidt finregn - og stedvis også lidt sne.

Alt imens etableredes et højtryk over Nordskandinavien, hvor man i Finland havde temperaturer under -20 grader. Grænsen til den iskolde arktiske luftmasse, der var strømmet hele vejen fra Canada og nord om Grønland til Skandinavien lå hen over Mellemsverige.

Den 28. december 1978 - snestormen begyndte

Vejrkort den 28/12 1978.
Vejrkort den 28/12 1978. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Resterne af den gamle front lå endnu hen over Danmark, mens et lavtryk over Irland sendte sine fronter ind over Vesteuropa.

Meget mild luft skød helt frem til Nordtyskland, hvor man midt på dagen havde ni graders varme umiddelbart syd for Hamborg. Samtidig strømmede kold luft fra Skandinavien og De Baltiske Lande fra øst ind over Danmark, hvor temperaturen i morgentimerne faldt til omkring frysepunktet.

Hovedvej A2 syd for Tappernøje.
Hovedvej A2 syd for Tappernøje. Foto: Knud Lund / Seerfoto

Det gav anledning til snevejr i stort set hele landet  - og i særdeleshed i den sydlige del af Danmark - hvor der i den kraftige østenvind dannedes snebyger hen over det endnu lune vand i Østersøen.

I den sydlige del af landet havde man op til hård kuling fra øst, og ved Østersøen nåede man op på stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Mest blæsende nåede det at blive på Christiansø, hvor der midt på dagen var en middelvind på 22 m/s fra øst. Snefaldet og blæsten gav hurtigt kraftig snefygning.

Torben Severinsen
Torben Severinsen Foto: Bus i Aakirkeby under snestormen i 1978. / Seerfoto

I løbet af dagen faldt der sne i hele landet.

Mest fik man i de sydlige egne, hvor der generelt faldt 8 til 15 mm nedbør. Største nedbørmængde blev målt i Rø på Bornholm, hvor der i løbet af dagen faldt 22 mm.

Det var dog uvist, hvor meget af nedbøren, der var landet i nedbørmåleren og hvor meget der var fygesne. Schlesvig umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse målte samme dag 20 mm nedbør - og her sneede det i 22 af døgnets 24 timer.

I Nordskandinavien var temperaturen i mellemtiden faldet yderligere, og i Finland måltes der midt på dagen -33 grader.

Snestorm i december 1978 Bonderup på Sydsjælland.
Snestorm i december 1978 Bonderup på Sydsjælland. Foto: Erwin Lorenzen - / Seerfoto

Det kraftige snefald med snefygning betød, at der i stort set hele landet var sneglatte veje, og i det meste af landet stod himmel og jord i en sigtbarhed ned til 20 meter.

Mange steder var bivejene nu lukket og flere steder frarådedes al udkørsel - blandt andet på Fyn, Lolland, Falster og på Bornholm.

29. december 1978 - snestormen tager til i styrke

Vejrkort den 29/12 1978.
Vejrkort den 29/12 1978. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Lavtrykket, der dagen før lå ved Irland, bevægede sig nu ind over DDR og Polen, og den kolde luft fra Skandinavien var nu nået ned over Danmark og videre ned over Nordtyskland.

Endnu et lavtryk var i mellemtiden nået frem til De Britiske Øer.

Der var således blevet dannet en usædvanligt markant frontzone hen over Europa med mildt december vejr i den sydvestlige del af Europa og isnenede kulde over Skandinavien.

I Holland havde man midt på dagen 11 graders varme, i Nordtyskland var temperaturen faldet til -5 grader, og hen over Danmark havde man i Nordjylland -7 grader, mens Østersøens lune havvand holdt temperaturen oppe på -3 grader på Bornholm.

Snestorm på Lolland i december 1978.
Snestorm på Lolland i december 1978. Foto: Birgit Thrane / Seerfoto

I De Baltiske Lande var temperaturen faldet til -25 grader, mens man i Finland havde -37 grader, og lige vest for Uralbjergene i Sovjetunionen var temperaturen under -40 grader.

Danmark lå således lige på denne markante frontzone med fortsat kraftigt snefald over de sydlige egne med snefygning.

Vinden blæste fortsat med op til hård til stormende kuling fra øst hen over det meste af landet, og på Christiansø nåede man i aftentimerne op på fuld storm, da middelvinden nåede 26 m/s.

Hen over de sydlige egne faldt der i løbet af dagen 10-15 mm nedbør.

Mest faldt der ved Glorup på Østfyn, men det formodedes, at der lokalt kan være faldet endnu mere på Lolland, Falster og i Sønderjylland. I Schlesvig faldt der 32 mm nedbør, og der meldtes om 21 timer med snefald.

Snedybden var om aftenen den 29. december 25 cm i Schlesvig.

Villakvarter i Væggerløse på Falster.
Villakvarter i Væggerløse på Falster. Foto: Jytte og Per Hansen / Seerfoto

Det fortsatte snefald og fygningen fik situationen til at spidse til i den sydlige del af landet, hvor militæret blev sat ind for at hjælpe syge og nødstedte i trafikken.

Værst var situationen på Sydsjælland, Falster og Lolland, hvor vejene i løbet af dagen lukkede - også motorvejen ved Rødby. På Bornholm var snedriverne op til to meter høje og al udkørsel frarådedes. Det samme gjorde sig gældende på Fyn.

I Sønderjylland blev grænsen til Tyskland stadig holdt åben. Sneplove kørte i timedrift - men det kune kun forventes at vejene var åbne op til et kvarter efter sneplovene var passeret på grund af den kraftige fygning.

Snestormen fik nu også lufthavnene i Sønderborg, Skrydstrup og Beldringe til at lukke, mens mange færgeafgange blev indstillet på grund af den kraftige blæst.

30. december 1978 - voldsom snestorm fortsætter på tredje døgn

Lavtryk på stribe bevæger sig syd om Danmark den 30/12.
Lavtryk på stribe bevæger sig syd om Danmark den 30/12. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Den ekstremt markante frontzone lå fortsat syd for Danmark. Et lavtryk lå  over det centrale Vesttyskland, mens et nyt lavtryk blev dannet ved Den Engelske Kanal. Over Skandinavien var trykket fortsat højt.

Kulden var nu strømmet langt ned i Europa, og det var frostvejr helt ned til Nordfrankrig, mens man i Sydtyskland havde op til 8 graders varme. I Nordtyskland havde man 8-9 graders frost, mens det også var blevet koldere i Danmark.

Vinterkrig i Nr. Alslev på Falster i december 1978.
Vinterkrig i Nr. Alslev på Falster i december 1978. Foto: Ernst Eriksen / Seerfoto

Den koldere luftmasse, der strømmede ind over landet fra øst, sendte midt på dagen temperaturen ned mellem -5 grader ved Østersøen og ned til -10 grader i Nordjylland.

Det sneede fortsat kraftigt over den sydlige del af landet, hvor det også fortsat var blæsende med hård til stormende kuling fra øst og nordøst og deraf følgende kraftig snefygning.

Der meldtes i løbet af dagen om op til 10-15 mm nedbør i den sydlige del af landet. Glorup på Østfyn meldte om 18 mm, mens Nakskov fik 16 mm i løbet af den 30. december. Schlesvig, der formentlig var repræsentativ for nedbørmængderne over Lolland, Falster og Sønderjylland, målte 33 mm, og her sneede det i hele 23 timer!! Snedybden i Schlesvig var nu oppe på 50 cm.

Snestorm på Langeland.
Snestorm på Langeland. Foto: Arne Herløv Petersen / Grafik

Det fortsatte snevejr og blæsten skabte trafikkaos i store dele af landet. Mere end 1.000 biler var kørt fast i sneen, og omkring 3.000 mennesker blev indkvarteret og skal overnatte under primitive forhold på skoler på Sydsjælland, Lolland, Falster og i Sønderjylland. Desuden var mere end 1.500 børn og voksne fanget af snemasserne på gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Værst var situationen fortsat på Sydsjælland, Lolland og Falster, hvor situationen i trafikradioen den 30. december om aftenen blev beskrevet således:

- Alt er totalt kaos - og det er livsfarligt at køre ud.

Meterhøje snedriver havde lukket stort set alle veje - og selv militærets bæltekøretøjer begyndte at køre fast.

I Jylland var der fra Silkeborg og Århus - og sydover - store trafikale problemer. Værst stod det til i Sønderjylland, hvor mere end 200 mennesker blev reddet ud af fastkørte biler på motorvejen. I aftentimerne sad mere end 100 bilister fast nær den dansk-tyske grænse.

Mascot på Grenaa havn efter snestormen i 1978.
Mascot på Grenaa havn efter snestormen i 1978. Foto: Brian Aistrup / Seerfoto

Den kraftige blæst fra øst fik også vandet til at stige i Østersøen og i Kattegat, og meterhøje bølger slog i den kraftige østevind ind over havnemolerne.

Kegnæs på Als blev truet af oversvømmelse og på Nordfyn var der frygt for, at sommerhuse kunne styrte i havet, og i flere havne var moler, skibe og parkerede biler panseret til i is.

31. december 1978 - fire dage lang snestorm kulminerede

Vejrkort den 31/12 1978.
Vejrkort den 31/12 1978. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Lavtrykket der dagen før lå ved Den Engelske Kanal havde nu bevæget sig ind over det centrale Vesttyskland og sendte en ny portion lun og fugtig luft ind over Frankrig og Sydtyskland. Over Skandinavien havde højtrykket placeret sig over Mellemsverige - og derfra bredt sig ind over Rusland.

Det gav en ny tilspidsning af temperaturkontrasterne hen over Europa. I Nantes i Vestfrankrig var der 12 grader, i Paris havde man 10 graders varme, mens man i Mannheim i Sydtyskland havde 9 graders varme. Over en afstand på få hundrede kilometer oplevede man ekstreme temperaturforskelle på over 20 grader. I Bruxelles havde man samtidig -11 grader, mens man lige nord for Frankfurt havde -16 grader - og på denne markante frontzone over Mellemeuropa faldt nedbøren som isslag.

Efter snestormen på Falster.
Efter snestormen på Falster. Foto: Kirsten Rasmussen / Seerfoto

Hen over Danmark var temperaturen også faldet yderligere. Midt på dagen havde man generelt temperaturer mellem -5 og -10 grader - og i Nordjylland nåede temperaturen i løbet af dagen ikke over -11 grader.

Nord og øst for Danmark var det også bidende koldt. I Mellemsverige måltes ned til -36 grader, mens man i den vestlige del af Sovjetunionen varr helt nede på -48 grader.

Dette klimaks af temperaturkontrasterne hen over Europa gav også nyt og mere udbredt snefald hen over den sydlige del af landet - og med tiltagende vind fra øst, så var der kraftig snefygning i store dele af landet - og i de sydlige egne i særdeleshed.

Hovedvej A2 mellem Nykøbing Falster og Væggerløse på Sydfalster.
Hovedvej A2 mellem Nykøbing Falster og Væggerløse på Sydfalster. Foto: John Thorsen / Seerfoto

Vinden nåde flere steder stormende kuling - og ved både Fornæs på Djursland, ved Keldsnor på Langeland og på Christiansø måltes der middelvinde af stormstyrke. Vinden kulminerede midt på dagen med 27 m/s fra øst på Christiansø

Det kraftige snefald over den sydlige del af landet, der sammen med det blæsende vejr var kulminationen på den nu fire dage lange snestorm gav 10-20 mm nedbør til den sydlige del af landet. Mest faldt der med 22 mm i Karrebæksminde. I Schlesvig fik man 16 mm på årets sidste dag. I løbet af døgnets 24 timer sneede det i 17 timer i Schlesvig, og snedybden var nu oppe 60 cm.

Snestormen i Bonderup på Sydsjælland.
Snestormen i Bonderup på Sydsjælland. Foto: Erwin Lorenzen / Seerfoto

Snestormen skabte nu totalt kaos i store dele af landet. I Radioavisen lød det således nytårsaftensdag:

-Trafik- og vejrsituationen er fuldstændig uoverskuelig i store dele af landet.

Værst stod det dog fortsat til et område hen over den sydlige del af landet, hvor stort set al snerydning blev indstillet i løbet af dagen. Kun militærets bæltekøretøjer kunne komme frem - og nogle af dem kørte endda fast.

Efter snestormen i Præstø.
Efter snestormen i Præstø. Foto: Henrik Hansen / Seerfoto

I Sønderjylland meldtes der om en sigtbarhed på 0 meter på grund af sne og snefygning og snedriverne var op til fire meter høje omkring Sønderborg. Stort set alle veje var lukket i Sønderjylland.

I trafikradioen lød det:

- Man behøver ikke at fraråde udkørsel på Als - man kan simpelthen ikke komme ud.

Den dansk-vesttyske grænse blev også lukket - først af tyskerne. Det betød, at vesttyske turister på juleferie i Danmark ikke kunne rejse ind i Vesttyskland. De blev i trafikradioen - på tysk - anmodet om at vende tilbage til deres sommerhuse, da de ikke vil kunne få hjælp, hvis de kørte fast i sneen. 

Snestormen på Langeland.
Snestormen på Langeland. Foto: Arne Herløv Petersen. / Seerfoto

På Syd- og Østfyn var mange veje ligeledes lukket. Det samme var gældende på Sydsjælland og Møn.

På Lolland og Falster blev alle veje også lukket, og der meldtes der om 2-3 meter høje snedriver. Det var livsfarligt blot at gå udenfor.

På Bornholm blev man ramt af en strømafbrydelse og al udkørsel betegnedes som livsfarlig.

Kastrup Lufthavn lukkede også for al flytrafik og alle intercitytog blev aflyst.

Nytårsaften frarådedes det at affyre fyrværkeri, da man ikke vil kunne forvente hjælp, hvis uheldet skulle være ude.

Århundredets snestorm i Danmark var nu kulmineret med totalt snekaos i hele den sydlige del af Danmark.

Den 1. januar 1979 - snestormen klinger af

Vejrkort den 1/1 1979.
Vejrkort den 1/1 1979. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Lavtrykket over Mellemeuropa lå nu over det østlige Polen og kulden strømmede uhindret langt ned over Vesteuropa fra nordøst. Kulden nåede i løbet af dagen helt frem til Den franske Riviera, hvor temperaturen faldt til omkring frysepunktet - og der var hård frost store dele af Frankrig og nu også i Sydtyskland med temperaturer under -10 grader - og i det sydlige DDR havde man -20 grader.

Hen over Danmark haVde man efter en blæsende nytårsnat med sne og snefygning over de sydlige egne, hvor temperaturen nåede ned på -12 grader, nu kun enkelte snebyger og aftagende vind, der nu drejede mod nord. I dagtimerne nåede temperaturen op mellem -4 og -8 grader. I dele af Jylland nåede temperaturen dog ikke over -11 grader.

Hovedvej A2 mellem Nykøbing Falster og Væggerløse på Sydfalster.
Hovedvej A2 mellem Nykøbing Falster og Væggerløse på Sydfalster. Foto: John Thorsen / Seerfoto

Hen over de sydlige egne faldt der stedvis 40-50 mm nedbør fra den 28. december til den 1. januar. Lokalt kunne der sagtens være faldet mere. I Schlesvig havde man i samme periode fået 101,8 mm. Al nedbøren faldt i denne periode som sne - og det er aldrig set i Schlesvig før eller siden man i 1931 begyndte målingerne. Det var sikkert ganske repræsentativt for de nedbørmængder, man har oplevet under snestormen i den sydlige del af Danmark. Måske var der endda lokalt faldet endnu mere på Falster og Lolland, hvor den fire dage snestorm snestorm var kraftigst.

Selvom vejrsituationen var blevet markant bedret og der kun faldt enkelte snebyger, varede det flere døgn før trafiksituationen var blot tilnærmelsesvis normal, og den sydlige del af landet var gravet fri af snemasserne.

Efter snestormen ved Rinkenæs i Sønderjylland.
Efter snestormen ved Rinkenæs i Sønderjylland. Foto: Bjarne Plath / Seerfoto

Den første dag i det nye år herskede der fortsat totalt kaos i den sydlige del af landet. På Bornholm, Sydsjælland, Falster, Sydfyn og i Sønderjylland var alle veje fortsat lukkede på grund af de enorme mængder sne - og på Lolland og Falster havde man strømafbrydelser.

Grænsen mellem Danmark og Vesttyskland var fortsat lukket.

Samtidig kom de første meldinger om isdannelser i de danske farvande.

Enorme mængder sne ved Errindlev på Lolland.
Enorme mængder sne ved Errindlev på Lolland. Foto: Flemming Eriksen / Seerfoto

Den 2. januar åbnedes enkelte veje i et spor på Lolland og Falster, men al udkørsel skete på eget ansvar. Grænsen til Vesttyskland blev åbnet - men kun for de der skulle til Flensborg. I Nordtyskland havde man stadig udkørselsforbud efter snestormen, som også ramte det område meget hårdt.

Enorme mængder sne på Lolland

Lolland var et af de steder i landet, der fik mest sne under snestormen omkring nytåret 1978/79 - og det var store mængder sne der faldt og samlede sig i enorme snedriver.

Snemængderne bliver i den grad sat i relief, når man har gjort som Torben Steffensen.

Han var som mange andre ude med kameraet for at tage billeder af snemasserne.

Her stoppede han dog ikke. Han tog nemlig igen kameraet om halsen, da sneen var væk og tog billeder af samme motiv omkring Nysted på Lolland, som han havde gjort det et halvt år forinden.

Sneen blev ryddet - og isvinteren satte ind

Den 3. januar lettede trafiksituationen noget - og flere veje blev ryddet for sne i den sydlige del af landet. Grænsen til Vesttyskland blev åbnet i dagtimerne - men kun for nødstedte tyske turister. Grænsen lukkedes atter natten til den 4. januar. Den efterfølgende dag eskorteredes de tyske turister med en konvoj af sneplove til Hamborg.

Den 4. januar stævnede isbryderen Isbjørn som den første danske isbryder ud fra Frederikshavn. Isvinteren var begyndt - blot få døgn efter århundredets snestorm er slut!!