Imponerende syn – vindmøller stikker op af tågen

16x9
Vindmøller stikker op af tågen nær Pamplona den 24. december 2017. Foto: Jesus Diges / Scanpix Denmark

Kun toppen og vingerne af de store vindmøller i Nordspanien stak op af den tætte tåge.

Mens vi her i Danmark havde en både grøn og våd jul, var den helt anderledes grå i det nordlige Spanien, hvor en tæt tåge lå hen over højlandet lige syd for Pyrenæerne.

Selv om tågen var tæt, var den ikke særligt tyk, så man fra bjergtoppe nær den nordspanske by Pamplona kunne se nogle af de mange vindmøller i området stikke op ad tågen.

Ovenover tågen skinnede solen i Pamplona den 24. december 2017.
Ovenover tågen skinnede solen i Pamplona den 24. december 2017. Foto: Jesus Diges / Scanpix Denmark

De store vindmøller, der findes i stort antal i Navarra-provinsen i det nordlige Spanien, er omkring 40 meter høje, mens vingerne er 20 meter.

Tågen har de seneste døgn ligget tæt i dette område, og juleaftensdag havde man i Pamplona sigtbarhed på under 100 meter, som netop er grænsen for, hvornår man kalder det tæt tåge.