Danmark står op til silende regn og blæst

Resterne af den tidligere tropiske storm Lee udgør en del af det regnvejr, som passerer landet mandag morgen og formiddag.

Hvis du skal op på cyklen eller er til fods til arbejdet her til morgen, er det en god ide at væbne dig med regntøj.

Paraplyen kan også komme på tale, selvom man flere steder skal holde ekstra godt fast i den.

Mandagen er nemlig begyndt med regn og rusk på dét, der formentlig er efterårets første morgen med godt, gammeldags eftersvejr: Det er mørkt, det regner og det blæser.

Regnvejr tværs igennem Danmark

Regnen ligger klokken 06.30 tværs ned igennem Danmark og har sluppet den vestligste del af Jylland, mens Falster, Nord- og Østsjælland samt Bornholm endnu har regnen til gode.

Regnvejet udgøres af en del af den tidligere tropiske orkan Lee, som har taget turen hele vejen op til Europa som et lille, almindeligt lavtryk.

Her når regnvejret dog frem ganske hurtigt lidt senere på morgenen. Undtagelsen er Bornholm, hvor man har tørvejr frem til omkring middagstid.

Lidt sol og byger i eftermiddag

Efter regnvejret klarer det op med lidt sol, men der kommer en hel del byger, som i dagens løb spreder sig østover fra Jylland til resten af Danmark.

Regnvejret over Danmark set fra radaren den 2. oktober 2017 klokken 06.15.
Regnvejret over Danmark set fra radaren den 2. oktober 2017 klokken 06.15. Foto: TV 2 VEJRET

Før regnvejret er der udsigt til frisk vind eller kuling fra syd, men efter regnen drejer vinden om i vest. Der er især i morgentimerne risiko for kraftige vindstød med mulighed stormende kuling.

Mens regnen falder, vil temperaturen blot ligge på 11-12 grader, mens man i eftermiddag i solskinsvejret mellem bygerne kan nå op på 15 grader flere steder.

Det regnfulde vejr kommer efter en september, der blev den vådeste i 16 år.