Prognose: Sådan fortsætter det kraftige blæsevejr over Danmark i nat

Der vil fortsat være risiko for vindstød af stormstyrke i hele den sydlige del af landet natten til torsdag.

Den sydlige del af Danmark blev onsdag ramt af et gedigent blæsevejr, der nogle steder udviklede sig til en regulær storm.

Både ved Vadehavet, på Lolland og Falster oplevede man middelvindhastigheder over de 24,5 meter per sekund, der definerer grænsen til storm.

Følg TV 2 VEJRETs LIVE-blog om stormen

Stormen er den første i Danmark i september siden 1990.

Mange steder i den sydlige del af landet har man været ramt af kraftig blæst med vindstød af stormstyrke, og det fortsætter natten til torsdag.

Prognoseanimationen ovenfor og kortene herunder illustrerer, hvor TV 2 VEJRETs prognosemodel forventer de kraftigste vindstød i de mørke timer.

Prognose for vindstødene over Danmark onsdag den 13. september 2017 klokken 21.00.
Prognose for vindstødene over Danmark onsdag den 13. september 2017 klokken 21.00. Foto: TV 2 VEJRET
Prognose for vindstødene over Danmark torsdag den 14. september 2017 klokken 00.00.
Prognose for vindstødene over Danmark torsdag den 14. september 2017 klokken 00.00. Foto: TV 2 VEJRET
Prognose for vindstødene over Danmark onsdag den 14. september 2017 klokken 03.00.
Prognose for vindstødene over Danmark onsdag den 14. september 2017 klokken 03.00. Foto: TV 2 VEJRET