Asteroide nærmer sig Jorden - og den kommer 'pokkers tæt på'

16x9
Her ses asteroiden forleden gennem et teleskop i Chile. Foto: Den Europæiske Rumorganisation (ESA)

Asteroiden dukkede for første gang op for fem år siden.

En asteroide på størrelse med et parcelhus vil til oktober flyve forbi Jorden.

Det oplyser det europæiske rumfartagentur ESA.

Nærmere bestemt er der tale om den 12. oktober.

Asteroiden, der er tildelt navnet '2012 TC4' og omkring 30 meter lang, vil ikke være synlig for det blotte øje. Nye observationer fra et stort teleskop i Chile viser, at den suser forbi kloden i 44.000 kilometers højde, når den er tættest på. Det svarer til en ottendedel af afstanden til månen.

I stedet vil astronomer fra ESA studere asteroiden i så mange detaljer som muligt for at indhente oplysninger.

- Det vil give forskere en værdifuld mulighed for at lære mere om asteoridens bane og sammensætning, skriver ESA på sin hjemmeside.

Arkivbillede. Her ses en asteroide, der passerer tæt på Jorden.
Arkivbillede. Her ses en asteroide, der passerer tæt på Jorden. Foto: ESA

Ingen grund til at frygte asteroidens færd

Asteroiden '2012 TC4' passerede sidst Jorden i oktober 2012. Dengang i dobbelt så stor afstand til jorden som nu, hvorefter den forsvandt igen.

Dengang fandt forskere for første gang ud af, at asteroiden ville dukke op igen om fem år. Men dets kredsløb gjorde, at det ikke var muligt at spore asteroiden, efter den første gang hilste på. Astronomerne var derfor usikre på, hvor tæt den ville komme på Jorden.

Nu er der som sagt ingen tvivl.

- Det er pokkers tæt på, siger Rolf Densing, direktør for ESA's operationscenter i Darmstadt i Tyskland, og henviser til de 44.000 kilometer.

- Så tæt på jorden, som asteroiden er nu, er jeg ret sikker på, at udregningerne er præcise og sikre. Det betyder, at den vil ramme forbi.

Men klodens befolkning skal ikke frygte asteroidens færd.

- Den vil ikke ramme Jorden, understreger Detlef Koschny, som er en del af ESA's særlige team, der forsker i objekter, som kommer tæt forbi Jorden.

- Det er det mest vigtige at sige.

Det er ikke første gang, en asteroide kommer tæt på Jorden. I april var det også tilfældet. Her var der tale om asteroiden '2014 JO25'. Den havde en diameter på 650 meter relativt stor, hvilket svarer til længden på cirka seks fodboldbaner.