26,1 grader i dag - varm søndag endte med at blive sommerdag

16x9
Børn får afkølet fødderne i springvandet i Silkeborg den 18. juni 2017 Foto: Ole Sørensen / Privatfoto

For første gang i juni måned har temperaturen i dag nået over 25 graders varme

Sommerdage i 2017

18. maj: 25,5 grader

19. maj: 26,4 grader

26. maj: 25,2 grader

27. maj: 26,8 grader

28. maj: 26,1 grader

18. juni: 26,1 grader

19. juni: 26,6 grader

30. juli: 26,4 grader

31. juli: 25,1 grader

8. august: 25,2 grader

15. august: 26,6 grader

29. august: 25,9 grader

30. august: 26,3 grader

I alt: 13

Timingen har ikke kunnet være - fridag for langt de fleste og solskin fra en næsten skyfri himmel.

Med et højtryk nær landet, har varm luft - ad omveje - blæst ind over landet fra vest, og det har i dag sendt temperaturerne op over de 'magiske' 25 grader flere steder.

Allervarmest har man haft det i Tirstrup på Djursland, hvor termometeret i eftermiddags viste 26,1 graders varme, men også mange andre steder har man i dag haft en officiel meteorologisk sommerdag - blandt andet på Frederiksberg i København, hvor man har kunnet nyde vejret i 25,7 graders varme.

Det er første gang siden den 28. maj at vi har haft en regulær sommerdag, og dermed er det også første gang i årets kalendersommer at vi officiel har haft en sommerdag, mens det er sjette gang i år at temperaturen passerer 25 grader.

Allerede igen i morgen kan det blive endnu varmere med temperaturer der kan nå 26-27 graders varme over de sydøstlige egne. Hvis temperaturen når 26,9 grader eller højere, vil det give os årets hidtil varmeste dag.