Peter Tanev: Sådan bliver sommervejret - måske

16x9
Bliver sommeren varm? Det er et godt spørgsmål. Arkivbillede. Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark

”Hvordan bliver sommeren?” Det er nok et af de spørgsmål som vi oftest får som vejrfolk, og ikke uden grund, for det er nok den årstid hvor vi er mest

”Hvordan bliver sommeren?” Det er nok et af de spørgsmål som vi oftest får som vejrfolk, og ikke uden grund, for det er nok den årstid hvor vi er mest interesseret i vejret.

Men hvad svarer man så, som vejrmand, når man får det spørgsmål?

Man kunne putte pegefingeren i munden og stikke den i vejret og komme med et bud, men det vil de fleste sikkert synes var useriøst. Så skal man komme med et videnskabeligt bud, baseret på udregninger og de bedste vejrmodeller i verden, er der kun én udvej og det er at kigge på de sæsonprognoser der udkommer løbende fra de store meteorologiske institutter bl.a. DMI i Danmark.

 

”Og så til vejret de næste tre måneder”

Sæsonprognoser er i bund og grund en ”lang” vejrudsigt, hvor man i princippet blot sætter vejrcomputere til at regne vejret ud de næste 3 måneder. Mange af de store vejrinstitutter benytter sig af computernes evne til at ”regne den ud”, specielt når det gælder sommervejret, vintervejret osv. For det ved man af erfaring har en stor interesse for folket og måske især for medierne.

I dag har de meteorologiske institutter så meget computerkraft at det er muligt at bruge tid og ressourcer på disse udregninger, hvilket ikke var tilfældet tidligere.

I en sæsonprognose kan man i princippet godt hive vejret ud for en enkelt dag, men oftest tager man et gennemsnit over en periode, og så er man i høj grad interesseret i hvor højtryk og lavtryk placerer sig, det vil nemlig i sidste ende også give en god indikation på hvordan vejret bliver i en given region.

Med denne viden kan man danne sig et billede af vejret henover en sæson. Det kan i sidste ende give os et bud på om f.eks. sommeren bliver varmere eller koldere end normalt for et område.

Så en sæsonprognose giver altså et billede af gennemsnitsvejret over et større område og det er en af udfordringerne med dem når det f.eks. gælder lille Danmark. Et koldt eller varmt område skal ikke rykke sig meget før Danmark enten ryger ind eller ud af kulden eller varmen, så de usikkerheder der kan ligge i hvor varme/kulde placeres kan have stor betydning for et lille område.

Og når vi så kigger på selve det vejr/klima der loves i en periode så vil der også være stor forskel på hvad der ”loves” og hvad der opleves.

Skulle en sæsonprognosen, med lidt held, ramme korrekt er det ikke sikkert det vil føles som om den ramte plet. Forestil dig en situation hvor prognosen har lovet en sommer der bliver varmere end normalt, det vil de fleste medier og folk der læser denne prognose forstå som at sommeren bliver god. Men end varmere sommer end normalt er ikke nødvendigvis ensbetydende med en tør sommer, og hvem kan bruge at vejret bliver en 1 grad varmere hvis det regner hver dag.

Succes eller fiasko

Af og til har vi svært ved blot at forudsige vejret i morgen, så at tro man kan forudsige vejret tre måneder frem i tiden er selvfølgelig ikke logisk. Vejret er en kaotisk størrelse og 2+2 er ikke altid 4 i naturen.

Derfor kan man ikke bare stille vejret op på en ligning og forvente at vi kan regne os frem til et endegyldigt resultat 3 måneder frem i tiden, vi kan få et resultat men spørgsmålet er hvor korrekt det er.

Derfor fejler sæsonprognoser også gang på gang. Vinteren 2016/17 var af flere sæsonprognoser blevet ”lovet” kold og snerig, men blev mild og våd og sådan kan man blive ved med eksempler på sæsonprognoser der går helt galt i byen.

Der er også masser af eksempler på sæsonprognoser fra to forskellige institutter der viser to helt forskellige resultater, hvem skal man så tro på eller skal man blot gætte. Der er ikke noget klart signal som indikerer at sæsonprognoser har fat i den lange ende og kan forudsige vejret 3 måneder frem i tiden, vejret er simpelthen for kompleks og kaotisk en størrelse.

Ikke bedre end at gætte

Hvorfor gør vi det så? Fordi vi kan. Det er det lette svar og der ligger nok også en del af sandheden i det svar. Hvis man tager sæsonprognoserne for hvad de er, er det i og for sig underholdene nok at se hvad deres bud er på vejret ind i sommeren er, men mere end underholdning er der nok ikke i det.

At give nogen skylden for at der udkommer sæsonprognoser vil ikke give mening, institutter kan føle sig presset til at udkomme med dem når de nu har dem.

Der er som regel også omtale i medierne forbundet med at udkommer med en sæsonprognose, og disse tider hvor nedskæringer er noget der sker oftere end en solskinsdag, kan omtale være vigtig, også selv om det kan ende med dårlig omtale.

Pressen og brugerne vil også gerne have de her sæsonprognoser, vi vil gerne have et håb om en god sommer og medierne vil gerne have artikler og nyheder der hitter.

Og vejr hitter hos folk, vejr er noget som interesserer rigtig mange mennesker og især vores sommervejr, så når der åbner sig en flig af et kig ind i fremtiden er det klart at man som medie skriver og fortæller om hvordan sommeren MÅSKE bliver.

Det selv om grundlag for prognosen måske ikke er bedre end at gætte på om det bliver en varm eller kold sommer.

Så også her i forsommeren 2017 vil vi se overskrifter som ”sommeren bliver varm og god” eller ”Gør dig klar til en kold sommer” og så kan man jo vælge at tro på at sæsonprognosen denne gang rammer rigtigt, eller gå ud og stikke pegefingeren i luften og lave sit eget sommervejr.