Atmosfæren 'koger': Sådan dannes sommerhalvårets karakteristiske cumulusskyer

Når solen varmer landjorden op i sommerhalvåret, dannes de karakteristiske cumulusskyer ofte - især når luften er kølig.

Når man kigger op på himlen en dag i sommerhalvåret, er der en god chance for, at den er prydet af en eller flere cumulusskyer, som er de karakteristiske hvide 'vattotter'.

Skyerne står typisk i skarp kontrast til en dybblå himmel, for de dannes oftest, når luften er klar og småkølig, som i øjeblikket.

Cumulusskyer dannes i sommerhalvåret hen over den solopvarmede landjord. Er luften tilmed lidt instabil, så kan de vokse sig større og få optårnede former - og skifte navn til cumulus congestus - og bliver de så store, at de giver en byge, hedder de cumulonimbus.

Små og harmløse cumulusskyer over Dybbøl Mølle.
Små og harmløse cumulusskyer over Dybbøl Mølle. Foto: Arne Prip / Privatfoto

I videoklippet her over, som er fra Næstved i dag, ser man, hvordan en skyfri himmel gradvist fyldes med cumulus. Og man fornemmer, hvordan skyerne dannes af luft, som stiger til vejrs.

To timers skyopbygning hen over formiddagen er forkortet til 50 sekunder.

Koldt og klart fra morgenstunden

Udgangspunktet for en himmel med cumulus er ofte en kølig og stille morgen med skyfrit vejr.

Her er luften en smule mere instabil, og højere cumulusskyer af typen mediocris dannes over Blenstrup Sø nær Hobro.
Her er luften en smule mere instabil, og højere cumulusskyer af typen mediocris dannes over Blenstrup Sø nær Hobro. Foto: Niels Marius Andersen / Privatfoto

I takt med at solen får varmen jorden op, bliver luften i de nederste luftlag, som er i kontakt med jorden, også varmet op, og så stiger bobler af opvarmet luft til vejrs.

Kommer luftboblerne tilstrækkeligt højt op, bliver de så kolde, at luftens fugt kondenserer og bliver til synlige skyer.

Udvikler en cumulussky sig kraftigt, kan den blive til en cumulonimbus som her - en bygesky (med sne) over Karlslunde på Sjælland.
Udvikler en cumulussky sig kraftigt, kan den blive til en cumulonimbus som her - en bygesky (med sne) over Karlslunde på Sjælland. Foto: Carsten Danborg / Privatfoto

Man kan derfor sammenligne atmosfæren med en gryde med kogende vand. Den opvarmes nemlig også nedefra, og bobler af damp stiger op gennem vandet, når det koger.

Når luften er relativ kølig, skal der ikke så meget sol til før, at der dannes cumulus, mens en i forvejen varm luft kræver mere sol.

Derfor ser man som regel flest cumulusskyer på dage med småkøligt vejr, mens varme dage ofte har færre.