Sneen væltede ned: Her endte påsken med vintervejr

Påsken sluttede med vinterligt vejr. På Vestfyn begyndte sneen pludselig at vælte ned.

En grøn jul giver som bekendt en hvid påske. Det gamle mundheld slog 2. påskedag til på den vestlige del af Fyn, hvor sneen sidst på eftermiddagen begyndte at vælte ned.

Efter vi allerede havde fået lidt sne lørdag i både Nordjylland og Nordsjælland, så fulgte både påskedag og 2. påskedag efter med kraftige haglbyger, der gav lidt vinterlig stemning.

På Vestfyn blev det dog til rigtigt vintervejr, da en bygelinje sidst på eftermiddagen ud over hagl også gav anledning til et kraftigt snevejr, som ramte de højtliggende områder på Vestfyn, hvor det 131 meter høje Frøbjerg Bavnehøj er højeste punkt.

Her faldt temperaturen til omkring frysepunktet, og det kraftige snevejr fik sneen til at lægge sig, så det mindede mere om vinter end forår.

Vintervejret på Vestfyn er kulminationen på en kølig påske, der stedvis har budt på vinterlige indslag.

Øverst på siden kan du se video og billeder af snevejret på Vestfyn 2. påskedag - og herunder er det billeder fra Instagram.

So eh... We're did summer go? ️

A post shared by Maj Holm Suurballe (@humlens) on

Vanvittigt vejr i Vissenbjerg ️️️ #forår #sne #nejnejnej

A post shared by Berit Filstrup Hansen (@beritfilstrup) on