Vi har fået en ny sky: Sådan ser den ud

16x9
Den nye sky 'Asperitas' - som WMO nu har anerkendt. Foto: Jane Wiggins / AP

Verdens Meteorologi Organisation, WMO har officelt anerkendt nye skyer. En af dem er den spektakulære 'Asperitas'.

I anledning af meteorologidagen - den 23. marts - anerkendte den internationale meteorologiske organistation, WMO navne på flere nye skyer, hvoraf en enkelt var længe ventet.

Det var en bølget og spekatuklært udseende sky, som i øvrigt også er set i Danmark, som nu får sit helt eget navn. På billedet herover ses den bølgede og enormt flotte type skyer hen over Des Moines i Iowa i USA i 2009.

Allerede her startede englænderen Gavin Pretor-Pinney kampen for at give den nye sky et navn.

Han er grundlægger af The Cloud Appreciation Society, som indsamler oplysninger og vurderer skytyper.

Han pegede i 2009 på en sky, som han ikke mente, man kan indordne ud fra den klassifikation, som Verdens Meteorologi Organisation (WMO) har udabejdet - og senest ændret i 1953.

Der findes 10 hovedskytyper - og en lang række underskytyper, som er varianter af disse 10 skytyper. Her er cumulus, stratus og cirrus nogle af de mest 'kendte'.

Det er underskytypen, som nu har fået sit eget navn - 'Asperitas' - som er den første ændring af en skytype foretaget af WMO siden 1953.

'Asperitas' betyder på latin noget i stil med ujævnt eller oprørt - og den spektakulære skytype får nu sit eget 'efternavn'.  

Dens fulde navn er typisk Stratocumulus Asperitas - og er på imponerende vis set flere gange i Danmark.

Stratocumulus Asperitas set syd for Aalborg
Stratocumulus Asperitas set syd for Aalborg Foto: Rene Hornbech Jensen / Seerfoto
Stratocumulus Asperitas over Aalborg
Stratocumulus Asperitas over Aalborg Foto: Sanne Tarp Wind / Seerfoto

Ikke kun Asperitasskyen har fået sit eget navn - også en række andre skyer har fået nye efternavne.

Heriblandt den man på dansk kalder en rullesky. Dem hedder nu 'Volutus' - som betyder rullende.

Stratocumulus Volutus ved Poulsker Bornholm
Stratocumulus Volutus ved Poulsker Bornholm Foto: Michael Jakobsen / Seerfoto

I alt har 12 nye skyer fået deres eget navn.

De 12 nye navne vi skal vænne os til er:

asperitas, volutus, flumen, cavum, cauda, fluctus, murus, cataractagenitus, flammagenitus, homogenitus, silvagenitus og homomutatus