Jævndøgn i dag: Nu begynder sommerhalvåret

I dag er det jævndøgn - og udover at dag og nat (næsten) er lige lange, så markerer jævndøgnet også begyndelsen på sommerhalvåret

Om få timer - klokken 11.28 står Solen i zenit over Ækvator 60 km sydvest for Kasangani i den Demokratiske Republik Congo.

Det markerer overgangen til sommerhalvåret på den nordlige halvkugle, mens man på den sydlige halvkugle tager hul på det forestående vinterhalvår.

I dag den 20. marts er det forårsjævndøgn, og det er nu at foråret astronomisk set begynder.

De kommende tre måneder - frem til sommersolhverv den 21. juni, vil Solen for hver dag komme højere og højere på himlen - samtidig med at dagene bliver længere.

Jævndøgn er ikke helt jævnt

Selve markeringen af jævndøgn rent astronomisk set sker på et bestemt tidspunkt, så henviser navnet jævndøgn til, at dag og nat er lige lange.

Det er de dog kun næsten. Selv om Jordens hældning i forhold til Solen ved jævndøgn er 0° og nat og dag begge burde være 12 timer lange, så viser et kig i almanakken, at dagen i dag faktisk er 12 timer og 12 minutter lang, og det rent faktisk var den 18. marts, der havde lige lang dag og nat.

I dag klokken 11.28 står Solen lodret over (det der er kendt som i 'zenit'), over Ækvator - og de næste tre måneder fortsætter Solen med at stige på himlen indtil sommersolhverv, hvor den står lodret over Krebsens vendekreds
I dag klokken 11.28 står Solen lodret over (det der er kendt som i 'zenit'), over Ækvator - og de næste tre måneder fortsætter Solen med at stige på himlen indtil sommersolhverv, hvor den står lodret over Krebsens vendekreds Foto: Screendump / TV 2 VEJRET

Grunden er, at på grund af lysets brydning i Jordens atmosfære, så kan vi se Solen lidt før den rent faktisk står op - og vi kan se den selv efter den reelt er gået ned.

Det giver lige 12 minutter mere sollys end vi burde have haft - og dagen er således allerede nu længere end natten.

Natten til søndag stiller vi urene til sommertid, og fra den 5. maj begynder de lyse nætter igen.