Naturen sulter, og derfor fløjter fuglene

16x9
Solsorten er blandt de mange fuglearter, som igen begynder at kvidre i det danske land efterhånden som foråret gør sit indtog. Foto: Scanpix Danmark

I samarbejde med Zoo

Fuglekvidren kommer med foråret. Men der er faktisk mange dyrearter, som er dybt afhængige af længere dage og højere temperatur.

Foråret er kommet til Danmark. Åbne vinterjakker på cykelstierne og jagten på de forlagte solbriller er gode indikationer på, at vi for alvor er ved at lægge vinteren bag os. Og så er der lyden af fuglefløjt i både parker, marker og haver.

Lyden af lystigt pippende fugle er soundtracket til foråret. Men faktisk er fuglefløjt i denne periode en trodsreaktion. Det fortæller naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet Jan Kjærgaard:

- Marts og april er de måneder, hvor naturen sulter. Al den mad, der var i efteråret, er ved at være spist op, og der er ikke kommet nyt til i hele den periode, siger Jan Kjærgaard.

Han har hurtigt skaffet mad nok, så han siger i virkeligheden til hunnerne: "Jeg er en overskudsfugl. Jeg er værd at satse på."

Jan Kjærgaard, naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet

Ifølge ham skal de muntre fuglefløjt forklares med meget mere end blot glæden ved at få lidt sol på næbbet. Det vigtigste for fuglene er at få tilstrækkeligt med mad. Og når det er koldt, skal de bruge mere energi for at holde varmen og derfor altså have mere mad.

- Først når du har fået nok mad, kan du sætte dig og synge. Men en han som på dette tidspunkt kan tillade sig at synge, han viser i virkeligheden damerne, hvilken helvedes karl han er. Han har hurtigt skaffet mad nok, så han siger i virkeligheden til hunnerne: "Jeg er en overskudsfugl. Jeg er værd at satse på." Og ligesom hos pattedyrene er det i høj grad hunnerne, som vælger en mage, forklarer Jan Kjærgaard.

Han er allerede stødt på både musvit, bogfinke, blåmejse og naturligvis solsort i dette forår.

Lys vækker solsorten tidligt

Solsorten er et af de dyr, som er meget styret af temperatur, men i den grad også længere dage med dagslys. Allerede i marts vil de første æg være lagt i solsortereder rundt om i Danmark, og det er i høj grad styret af dagslyset.

Faktisk har en undersøgelse fra 2015 vist, at solsorte, som er påvirket af kunstigt lys om natten fra eksempelvis gadelygter, kan starte deres parring op til en måned tidligere, end de ellers ville gøre.

Studier har vist, at solsorte vågner flere timer tidligere i centrum af byer, hvor der er meget lys, end de gør, hvis de bor i udkanten af samme by, hvor der er mindre lys og larm.

Søpapegøjer sladrer om miljøet

Men der findes faktisk fugle, som er endnu mere lysfølsomme end solsorten. Søpapegøjen, også kaldet lunden, er en af de nordatlantiske havfugle, der ligesom lomvigen og alken er endnu mere sensitive over for lysets skiften.

Det fortæller kurator i Zoologisk Have, Flemming Nielsen.

- Deres adfærd er meget styret af årstider og dagslyslængde. I midten af april lander de første lunder på de ufremkommelige fuglefjeld i Nordatlanten, og der begynder de at lave deres parringsspil og få hormonerne aktiveret. Og lyset spiller en stor rolle i forhold til hormonerne, siger han.

Lunderne er vanedyr, og hvert år vender de tilbage til den koloni, hvor de er født, for at formere sig. Og de gør det med en præcision, som en schweizisk urmager nok ville misunde. Og den præcision er en konsekvens af dagenes længde. De går først på land i april, fordi dagene på det tidspunkt er lange nok til, at de kan skaffe føde nok til sig selv.

16x9
Søpapegøjen, eller lunden, har desværre ikke haft gode nyheder om havmiljøets tilstand med sig de senere år. Foto: Scanpix Danmark

Men udover at være så præcis, at man nærmest kan indstille sin kalender efter den, så er søpapegøjen også en budbringer af en mere trist meddelelse. Den er nemlig en rigtigt god indikator på havmiljø, og den har de seneste år været negativ.

- Over en lang årrække har man kunnet se på kolonierne, at de har fået færre og færre unger, og nogle år har de slet ikke fået unger i kolonierne. Det foder de lever af, som er nogle meget små fiskearter, de er på retur. Det er de blandt andet, fordi havtemperaturerne er steget et par grader, og rovfisk som makreller er kommet meget tættere ind omkring øerne, hvor søpapegøjerne normalt ville fiske, forklarer Flemming Nielsen.

Han fortæller, at fugle, som ikke kan skaffe føde nok, forlader deres æg, og på den måde bliver bestanden ikke fornyet. Derfor er bestanden af søpapegøjer faldende til et punkt, hvor Flemming Nielsen frygter, at arten helt kan være i fare for at uddø.

Flagermus og sommerfugle på vingerne

Hverken solsorten eller musvitten er i umiddelbar fare for at uddø - heller ikke selvom en huskat skulle få fanget en enkelt i ny og næ. Og faktisk er der flere dyr, som netop nu titter frem, fordi temperaturen og sollyset vinder frem. Det fortæller Jan Kjærgaard:

- Hvis man går ud og kigger under hækken, så lur mig om ikke også mariehønerne sidder og solbader nu. Og i løbet af meget få dage kan man støde på Nældens Takvinge.

16x9
Også mariehønen byder foråret velkommen i disse dage. Foto: Scanpix Danmark

Nældens Takvinge er den danske nationalsommerfugl, og den er den anden sommerfugl, som går på vingerne i Danmark. Den første er Citronsommerfuglen, som dog ifølge Jan Kjærgaard ikke er så almindelig i haverne.

Hugormen er et andet dyr, som begynder at solbade i disse uger, når kulden begynder at slippe Danmark. Og faktisk er temperaturen også med til at lokke et typisk natdyr frem i dagslyset.

- Flagermusen begynder at vågne. Men på grund af kulden er der ingen insekter at fange om natten, så derfor vil eksempelvis dværgflagermusen begynde at flyve rundt mellem træerne i dagstimerne, for at se om den kan finde noget at spise.