Se kortet: Her er alle Danmarks vejrrekorder gennem tiden

16x9
Vejrrekorder Foto: AP

Siden 1874 er vejret i Danmark blevet målt dag ud og dag ind - og det er blevet til et hav af rekorder gennem tiden. Hvilken rekord er nærmest dig?

Glohed tropevarme, isnende arktisk kulde, intense skybrud, voldsomme storme og ødelæggende stormfloder.

Danmark har oplevet det hele i løbet af de over 140 år, hvor vejret i Danmark systematisk er blevet målt og noteret fra et utal af steder landet over.

Med data fra DMI og et dybt kig i egne arkiver har vi på TV 2 VEJRET nu lavet nedenstående kort, der fortæller dig hvor og hvornår den pågældende vejrrekord er blevet sat.

Den ældste vejrrekord er over 130 år gammel - den nyeste er fra i fjor

Kortet dækker især de danske varme- og kulderekorder måned for måned, men også rekorder omhandlende kraftig regn, skybrud, vind, sne, stormflod, tropenætter og lufttryk er at finde.

Den ældste rekord, som stadig står, er over 130 år gammel - mens den nyeste rekord blev sat så sent som i fjor.

Vejrrekorder i Danmark

Den opmærksomme læser vil sikkert hurtigt notere sig, at et flertal af rekorderne er sat i Vestjylland, men det er egentlig slet ikke så mærkeligt.

Landsdelen har en overvægt i temperaturrekorder hvad end det gælder kulde eller varme, og det skyldes det faktum, at luften oftest kommer fra østlige retninger - både når vi har det meget varmt om sommeren og iskoldt om vinteren.

Vestjylland har rekord i både kulde og varme

Med østenvind ligger Vestjylland nemlig mindst eksponeret for de danske farvande, der har det med at mindske temperaturudsvingene - både fra dag til nat men også fra årstid til årstid. Det er eksempelvis ved kysterne, at vintrene er lunest og somrene køligst.

Det er således i det vestlige Jylland, at man finder både alletiders varmeste sommerdag med 36,4 grader - og alletiders koldeste vinternat med -31,2 grader. Se om du kan finde netop dé rekorder på kortet ovenfor. 

De første mange år blev observationerne gjort manuelt af observatører rundt omkring i landet, der slutteligt sendte deres observationer af vejret ind til Meteorologisk Institut i København - det vi i dag kender som DMI. 

I dag er observationerne af næsten alle meteorologiske parametre automatiseret - eneste undtagelse er målingerne af snedybde, som stadig foretages manuelt hver morgen i vinterhalvåret ved en række stationer landet over.