Voldsomt vintervejr i Sydeuropa har givet op til 2,5 meter sne

Både Italien og Spanien er ramt af bastant kulde og store mængder sne

Mens vi herhjemme har set det sidste til frosten i denne omgang, så fortsætter vintervejret med at vise tænder i den sydlige del af Europa.

Både Balkan-landene, Italien og Spanien er ramt af bastant kulde og store mængder sne.

Det er det selvsamme højtryk, der giver os mildt vejr fra vest, som dirigerer iskold luft Rusland mod sydvest hele vejen på tværs af Middelhavet. Det har tilmeld fået hjælp af et stort lavtryk over det sydlige Italien.

2.5 m (!!!) of snow in Valle Castellana (600 m elevation), Abruzzo, central Appennines this morning - January 18! This...

Posted by Severe Weather Europe on Wednesday, January 18, 2017

Det er navnlig gået hårdt ud over det centrale Italien på østsiden af bjergkæden Appenninerne, hvor der meldes om helt op mod 2,5 meter sne over de seneste døgn.

Talrige snebyger dannes nemlig over Adriaterhavet, når den kolde luft strømmer ud over det lune hav, og når snebygerne rammer bjergkæden 'tømmes' de for sne som en 'karklud', der vrides for vand.

Very deep snow in Villa Celiera (PE), central Italy where 100-150cm have been reported snow far. Source: Meteo Chieti Abruzzo

Posted by Severe Weather Europe on Tuesday, January 17, 2017

Derfor oplever man her helt enorme mængder sne.

Billederne øverst er først fra Macareta-provinsen i det centrale Italien og siden fra Formigal i Pyrenæerne i det nordligste Spanien.

Kulden gav i sidste uge også snevejr i Venedig, og her til formiddag oplevede feriebyen Torrevieja langs Costa Blanca på den spanske østkyst det første snefald i byen i 90 år.

Masser af sne i Orsogna i det centrale Italien den 18/1 2017
Masser af sne i Orsogna i det centrale Italien den 18/1 2017 Foto: LORENZO DI POMPO / Scanpix Denmark
Masser af sne i Orsogna i det centrale Italien den 18/1 2017
Masser af sne i Orsogna i det centrale Italien den 18/1 2017 Foto: LORENZO DI POMPO / Scanpix Denmark