Masser af sne og blæst: Det lignede en snestorm på Bornholm

Kraftigt snefald og vindstød af stormende kuling fejede onsdag ind over Bornholm, der havde snestormslignende tilstande

Snestorm i Danmark

I Danmark kaldes det for en snestorm når...

  • Der falder mere end 10 cm sne på seks timer
  • Vindhastigheden når over 10 m/s
  • Temperaturen ligger omkring eller under frysepunktet således af sneen kan fyge

Der var snefygning og snevejret var i perioder kraftigt hen over store dele af Bornholm, som onsdag blev ramt af rigtigt dansk vintervejr.

Det var en front med både nedbør og meget blæsende vejr, som onsdag fra vest bredte sig ind over Dannmark. Og i takt med den kom til de østlige egne strømmede kold luft fra syd ind i nedbørområdet og i stedet for den regn, der var faldet hen over Jylland og Fyn begyndte det at sne.

Se billederne af sne og blæst på Bornholm HER

Sne og fygning begyndte først på eftermiddagen

På Bornholm nåede sneen fra vest frem kl. 13.30 - og straks begyndte det i den kraftige søndenvind at fyge.

Hurtigt blev Bornholm dækket af sne - og hele øen oplevede sneglatte veje.

Sne og snefygning fortsatte hele eftermiddagen - og i videoen øverst kan du se, hvorledes det så ud på Bornholm set fra TV 2 VEJRETs vejrbil.

16x9
Sneen vælter ned over torvet i Rønne den 11/1 2017 Foto: Britta Kaltoft / Privatfoto

Snestormslignende tilstande med sigtbarhed på 400 meter

En overgang meldte Bornholms Lufthavn ved Rønne om blot 400 meter sigtbarhed under de snestormslignende tilstande, som stedvis har givet 5-10 cm sne.

Den kraftige fygning kom i forbindelse med vindstød op til stormende kuling. I Rønne måltes der i Bornholms Lufthavn 23,1 m/s i dagens kraftigste vindstød.