Nye prognoser: Snevejr kan ramme Danmark lillejuleaften

Julesneen kan ramme Danmark blot et døgn før jul. Nye prognoser har snevejr til danmark lillejuleaften.

Der kan blive spænding om den hvide jul - lige til det sidste. De seneste prognoser har snevejr til Danmark lillejuleaften.

Selv om der endnu er ni dage til jul, så begynder prognoserne nu mere og mere at ligne hinanden - og her torsdag morgen har de et snevejr til at komme ind til Danmark 24 timer før juleaften.

Prognose for den 23/12 2016. Kold luft strømmer fra syd frem mod Danmark - mens en front nærmer sig fra vest.
Prognose for den 23/12 2016. Kold luft strømmer fra syd frem mod Danmark - mens en front nærmer sig fra vest. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Lillejuleaftensdag ventes en front med nedbør fra vest at nærme sig Danmark, mens kold luft fra Polen og Tyskland strømmer op over Danmark.

Når nedbøren kommer ind til Danmark vil den ifølge prognoserne falde som sne ved temperaturer lige omkring frysepunktet.

Prognose for nedbør som sne - fra kl. 07 til kl. 13 den 23/12 2016.
Prognose for nedbør som sne - fra kl. 07 til kl. 13 den 23/12 2016. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Prognoserne er usikre i forhold til om fronten svinger helt igennem Danmark inden juleaften, så noget af sneen eventuelt vil kunne blive liggende.

Dermed skal man ikke udelukke muligheden for, at man i det mindste nogle steder kan få hvid jul. Det er den såkaldte lokale hvide jul, som vi oplever ca. hvert tredje år.

For at få landsdækkende hvid jul skal 90 % af Danmark være dækket af mindst 0,5 cm sne om eftermiddagen den 24. december.

Se mere om den hvide jul i vores tema om julevejret