Bag om århundredets snestorm 1978/79

16x9
Nr. Alslev på Falster den 31/12 1978 Foto: Ernst Eriksen

Den 28. december 1978 begyndte den voldsomste snestorm i Danmark i mere end 100 år. Snestormen ramte især den sydlige del af landet og på Lolland og Falster går snestormen stadig under navnet 'Vinterkrigen'. Snestormen varede frem til den 1. januar - men der gik mange dage før man havde fået den sydlige del af landet gravet fri af snemasserne.

I efteråret 1978 var der ellers intet, som tydede på at voldsomt vintervejr skulle ramme Danmark. I oktober var det midt i måneden sommerligt med en rekordhøj temperatur på 24,1 grader og langt ind i november måned var det mildt.

Højtryksområder over Atlanterhavet og Mellemeuropa sendte mild luft fra sydvest op over Danmark - og så sent som den 24. november nåede temperaturen flere steder op over 10-12 graders varme. Herefter skiftede strømningen på den nordlige halvkugle markant karakter - og man så det måske første tegn på, hvad der var i vente.

Højtrykket skød op over Nordatlanten og Grønland - og kold luft strømmede ned over Danmark, mens lavtrykkene i starten af december begyndte at tage en bane fra Atlanterhavet og frem mod - eller lige syd om Danmark. Det blev et miniscenarium af det der skete senere på måneden.

I dagene op til julen 1978 strømmer varm luft fra Atlanterhavet frem mod Grønland. Den varme luft afsnøres og danner et selvstændigt stort højtryksområde over Grønland, der får afgørende betydning for vejrudviklingen i Danmark hen over nytåret 1978/79.

Optakten til snestormen: Et højtryk over Grønland sender kold luft fra Canada frem mod Nordskandinavien, mens lavtrykkene tager en sydlig bane over Atlanterhavet.
Optakten til snestormen: Et højtryk over Grønland sender kold luft fra Canada frem mod Nordskandinavien, mens lavtrykkene tager en sydlig bane over Atlanterhavet. Foto: TV 2 VEJRET

Højtrykket over Grønland sender lavtryk fra Nordamerika ud over Atlanterhavet i en relativ sydlig bane, så der i dagene omkring jul opstår en række veludviklede lavtryk fra Nordamerika over Atlanterhavet til Nordvesteuropa. På sydsiden af denne kæde af lavtryk strømmer mild og fugtig luft fra sydvest mod nordøst.

Samtidig strømmer ekstrem kold luft fra Canada nord om det store grønlandske højtryk. Denne ekstremt kolde luftmasse ligger juleaften helt fremme ved Svalbard og fortsætter sin vej mod øst og sydøst - og den isnende arktiske luftmasse når frem til Skandinavien den 28. december samtidig med, at lun og fugtig luft fra sydvest strømmer frem mod Vesteuropa.

Dermed er der lagt op til et historisk vejrslag, der de efterfølgende fire døgn bliver slået lige hen over Danmark _ og det giver århundredets snestorm.

Den 27. december 1978

Vejrkort den 27/12 1978
Vejrkort den 27/12 1978 Foto: TV 2 VEJRET

Et lavtryk er fra vest passeret lige gennem Danmark og ligger over De Baltiske Lande - og en svag front hænger endnu hen over Danmark, hvor man i Nordjylland har let dagsfrost, mens resten af landet har temperaturer lige over frysepunktet. I den sydlige del af landet falder der i løbet af dagen lidt finregn -og stedvis også lidt sne. Alt imens etableres et højtryk over Nordskandinavien, hvor man i Finland har temperaturer under -20 grader. Grænsen til den iskolde arktiske luftmasse, der er strømmet hele vejen fra Canada og nord om Grønland til Skandinavien ligger hen over Mellemsverige.

Den 28. december 1978

Vejrkort den 28/12 1978
Vejrkort den 28/12 1978 Foto: TV 2 VEJRET

Resterne af den gamle front hænger endnu hen over Danmark, mens et lavtryk over Irland sender sine fronter ind over Vesteuropa. Meget mild luft skyder helt frem til Nordtyskland, hvor man midt på dagen har 9 graders varme umiddelbart syd for Hamborg. Samtidig strømmer kold luft fra Skandinavien og De Baltiske Lande fra øst ind over Danmark, hvor temperaturen i morgentimerne falder til omkring frysepunktet.

Det giver anledning til snevejr i stort set hele landet  - og i særdeleshed i den sydlige del af Danmark, hvor der i den kraftige østenvind dannes snebyger hen over det endnu lune vand i Østersøen.

I den sydlige del af landet har man op til hård kuling fra øst - og ved Østersøen når man op på stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Mest blæsende når det at blive på Christiansø, hvor man midt på dagen når en middelvind på 22 m/s fra øst. Snefaldet og blæsten giver hurtigt kraftig snefygning.

I løbet af dagen falder der sne i hele landet. Mest får man i de sydlige egne, hvor der generelt falder 8 til 15 mm nedbør. Største nedbørmængde måles i Rø på Bornholm, hvor der i løbet af dagen falder 22 mm. Det er dog uvist, hvor meget af nedbøren, der er landet i nedbørmåleren og hvor meget der er fygesne. Schlesvig umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse måler samme dag 20 mm nedbør - og her sner det i 22 af døgnets 24 timer.

I Nordskandinavien er temperaturen i mellemtiden faldet yderligere - og i Finland måles midt på dagen -33 grader.

Det kraftige snefald med snefygning betyder, at der i stort set hele landet er sneglatte veje med lukkede biveje. Flere steder frarådes al udkørsel - blandt andet på Fyn, Lolland, Falster og på Bornholm.

29. december 1978

Vejrkort den 29/12 1978
Vejrkort den 29/12 1978 Foto: TV 2 VEJRET

Lavtrykket, der dagen før lå ved Irland har nu bevæget sig ind over DDR og Polen, og den kolde luft fra Skandinavien er nu nået ned over Danmark og videre ned over Nordtyskland. Endnu et lavtryk er i mellemtiden nået frem til De Britiske Øer. Der er således blevet dannet en usædvanligt markant frontzone hen over Europa med mildt december vejr i den sydvestlige del af Europa og isnenede kulde over Skandinavien.

I Holland har man midt på dagen 11 graders varme - i Nordtyskland er temperaturen faldet til -5 grader - og hen over Danmark har man i Nordjylland -7 grader, mens Østersøens lune havvand holder temperaturen oppe på -3 grader på Bornholm. I De Baltiske Lande er temperaturen faldet til -25 grader, mens man i Finland har -37 grader - og lige vest for Uralbjergene i Sovjetunionen er temperaturen under -40 grader.

Danmark ligger således lige på denne markante frontzone med fortsat kraftigt snefald over de sydlige egne med snefygning. Vinden blæser fortsat med op til hård til stormende kuling fra øst hen over det meste af landet - og på Christiansø når man i aftentimerne op på fuld storm, da middelvinden når 26 m/s.

Hen over de sydlige egne falder der i løbet af dagen 10-15 mm nedbør - mest falder ved Glorup på Østfyn, men det må formodes, at der lokalt kan være faldet endnu mere på Lolland, Falster og i Sønderjylland. I Schlesvig falder der 32 mm nedbør - og der meldes om 21 timer med snefald. Snedybden er om aftenen den 29. december 25 cm i Schlesvig.

Det fortsatte snefald og fygningen får situationen til at spidse til i den sydlige del af landet, hvor militæret nu sættes ind for at hjælpe syge og nødstedte i trafikken. Værst er situationen på Sydsjælland, Falster og Lolland, hvor vejene i løbet af dagen lukker - også motorvejen ved Rødby. På Bornholm er snedriverne op til 2 meter høje og al udkørsel frarådes. Det samme gælder på Fyn.

I Sønderjylland holdes grænsen til Tyskland stadig åben. Sneplove kører i timedrift - men det kan kun forventes at vejen er åben op til et kvarter efter sneplovene er passeret på grund af den kraftige fygning.

Snestormen får nu også lufthavnene i Sønderborg, Skrydstrup og Beldringe til at lukke, mens mange færgeafgange indstilles på grund af den kraftige blæst.

30. december

Vejrkort den 30/12 2015
Vejrkort den 30/12 2015 Foto: TV 2 VEJRET

Den ekstremt markante frontzone ligger fortsat syd for Danmark. Et lavtryk ligger over det centrale Vesttyskland, mens et nyt lavtryk dannes ved Den Engelske Kanal. Over Skandinavien er trykket fortsat højt.

Kulden er nu strømmet langt ned i Europa - og det er frostvejr helt ned til Nordfrankrig, mens man i Sydtyskland har op til 8 graders varme. I Nordtyskland har man 8_-9 graders frost, mens det også er blevet koldere i Danmark.

Den koldere luftmasse, der strømmer ind over landet fra øst sender midt på dagen temperaturen ned mellem -5 grader ved Østersøen og ned til -10 grader i Nordjylland.

Det sner fortsat kraftigt over den sydlige del af landet, hvor det også fortsat er blæsende med hård til stormende kuling fra øst og nordøst og deraf følgende kraftig snefygning.

Der meldes i løbet af dagen om op til 10-15 mm nedbør i den sydlige del af landet. Glorup på Østfyn melder om 18 mm, mens Nakskov får 16 mm i løbet af den 30. december. Schlesvig, der kan være repræsentativ for nedbørmængderne over Lolland, Falster og Sønderjylland, målte 33 mm - og her sneede det i hele 23 timer!! Snedybden i Schlesvig er nu oppe på 50 cm.

Det fortsatte snevejr og blæsten skaber trafikkaos i store dele af landet. Mere end 1.000 biler er kørt fast i sneen - og omkring 3.000 mennesker bliver indkvarteret og skal overnatte under primitive forhold på skoler på Sydsjælland, Lolland, Falster og i Sønderjylland. Desuden er mere end 1.500 børn og voksne fanget af snemasserne på gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Værst er situationen fortsat på Sydsjælland, Lolland og Falster, hvor situationen i trafikradioen den 30. december om aftenen beskrives således: "Alt er totalt kaos - og det er livsfarligt at køre ud".

Meterhøje snedriver har lukket stort set alle veje - og selv militærets bæltekøretøjer begynder at køre fast.

I Jylland er der fra Silkeborg og Århus - og sydover - store trafikale problemer. Værst står det til i Sønderjylland, hvor mere end 200 mennesker er blevet reddet ud af fastkørte biler på motorvejen. I aftentimerne sidder mere end 100 bilister fast nær den dansk-tyske grænse.

Den kraftige blæst får også vandet til at stige i Østersøen og i Kattegat. Kegnæs på Als trues af oversvømmelse og på Nordfyn frygtes det at sommerhuse kan styrte i havet.

31. december

Vejrkort den 31/12 1978
Vejrkort den 31/12 1978 Foto: TV 2 VEJRET

Lavtrykket der dagen før lå ved Den Engelske Kanal har nu bevæget sig ind over det centrale Vesttyskland og sender en ny portion lun og fugtig luft ind over Frankrig og Sydtyskland. Over Skandinavien har højtrykket placeret sig over Mellemsverige - og har derfra bredt sig ind over Rusland.

Det giver en ny tilspidsning af temperaturkontrasterne hen over Europa. I Nantes i Vestfrankrig er der 12 grader, i Paris har man 10 graders varme mens man i Mannheim i Sydtyskland har 9 graders varme. Over en afstand på få hundrede kilometer oplever man ekstreme temperaturforskelle på over 20 grader. I Bruxelles har man samtidig -11 grader, mens man lige nord for Frankfurt har -16 grader - og på denne markante frontzone over Mellemeuropa falder nedbøren som isslag.

Hen over Danmark er temperaturen også faldet yderligere. Midt på dagen har man generelt temperaturer mellem -5 og -10 grader - og i Nordjylland når temperaturen i løbet af dagen ikke over -11 grader.

Nord og øst for Danmark er det også bidende koldt. I Mellemsverige måles ned til -36 grader, mens man i den vestlige del af Sovjetunionen er helt nede på -48 grader.

Dette klimaks af temperaturkontrasterne hen over Europa giver også nyt og mere udbredt snefald hen over den sydlige del af landet - og med tiltagende vind fra øst, så er der kraftig snefygning i store dele af landet - og i de sydlige egne i særdeleshed.

Vinden når flere steder stormende kuling - og ved både Fornæs på Djursland, ved Keldsnor på Langeland og på Christiansø måles der middelvinde af stormstyrke. Vinden kulminerer midt på dagen med 27 m/s fra øst på Christiansø

Det kraftige snefald over den sydlige del af landet, der sammen med det blæsende vejr er kulminationen på den nu fire dage lange snestorm giver 10-20 mm nedbør til den sydlige del af landet. Mest falder der med 22 mm i Karrebæksminde. I Schlesvig får man 16 mm på årets sidste dag. I løbet af døgnets 24 timer sner det i 17 timer i Schlesvig, og snedybden er nu oppe 60 cm.

Snestormen skaber nu totalt kaos i store dele af landet. I Radioavisen lyder det således nytårsaftensdag: "Trafik- og vejrsituationen er fuldstændig uoverskuelig i store dele af landet".

Værst står det dog fortsat til et område hen over den sydlige del af landet, hvor stort set al snerydning indstilles i løbet af dagen. Kun militærets bæltekøretøjer kan komme frem - og nogle af dem kører endda fast.

I Sønderjylland meldes der om en sigtbarhed på 0 meter på grund af sne og snefygning og snedriverne er op til 4 meter høje omkring Sønderborg. Stort set alle veje er lukket i Sønderjylland. Den dansk-vesttyske grænse lukkes også - først af tyskerne. Det betyder, at vesttyske turister på juleferie i Danmark ikke kan rejse ind i Vesttyskland. De anmodes i trafikradioen - på tysk - om at vende tilbage til deres sommerhuse, da de ikke vil kunne få hjælp, hvis de kører fast i sneen.

På Syd- og Østfyn er mange veje ligeledes lukket. Det samme gælder på Sydsjælland og Møn. På Lolland og Falster er alle veje også lukket, og der meldes der om 2-3 meter høje snedriver. Det er livsfarligt blot at gå udenfor.

På Bornholm er man ramt af en strømafbrydelse og al udkørsel betegnes som livsfarlig.

Kastrup Lufthavn lukker også for al flytrafik og alle intercitytog aflyses.

Nytårsaften frarådes det at affyre fyrværkeri, da man ikke vil kunne forvente hjælp, hvis uheldet skulle være ude.

Århundredets snestorm i Danmark er nu kulmineret med totalt snekaos i hele den sydlige del af Danmark.

Den 1. januar 1979

Vejrkort den 1/1 1979
Vejrkort den 1/1 1979 Foto: TV 2 VEJRET

Lavtrykket over Mellemeuropa ligger nu over det østlige Polen og kulden strømmer nu uhindret langt ned over Vesteuropa fra nordøst. Kulden når i løbet af dagen helt frem til Den franske Riviera, hvor temperaturen falder til omkring frysepunktet - og der er hård frost store dele af Frankrig og nu også i Sydtyskland med temperaturer under -10 grader - og i det sydlige DDR har man -20 grader.

Hen over Danmark har man efter en blæsende nytårsnat med sne og snefygning over de sydlige egne, hvor temperaturen nåede ned på -12 grader, nu kun enkelte snebyger og aftagende vind, der nu drejer mod nord. I dagtimerne når temperaturen op mellem -4 og -8 grader. I dele af Jylland når temperaturen dog ikke over -11 grader.

Hen over de sydlige egne falder der stedvis 40-50 mm nedbør fra den 28. december til den 1. januar. Lokalt kan der sagtens være faldet mere. I Schlesvig har man i samme periode fået 101,8 mm. Al nedbøren faldt i denne periode som sne - og det er aldrig set i Schlesvig før eller siden man i 1931 begyndte målingerne. Det er sikkert ganske repræsentativt for de nedbørmængder, man har oplevet under snestormen i den sydlige del af Danmark. Måske er der endda lokalt faldet endnu mere på Falster og Lolland, hvor den fire dage snestorm snestorm var kraftigst.

Selvom vejrsituationen er blevet markant bedret og der kun falder enkelte snebyger, varer det flere døgn før trafiksituationen er blot tilnærmelsesvis normal, og den sydlige del af landet er gravet fri af snemasserne.

Den første dag i det nye år hersker der fortsat totalt kaos i den sydlige del af landet. På Bornholm, Sydsjælland, Falster, Sydfyn og i Sønderjylland er alle veje fortsat lukkede på grund af de enorme mængder sne - og på Lolland og Falster har man strømafbrydelser.

Grænsen mellem Danmark og Vesttyskland er fortsat lukket.

Samtidig kommer de første meldinger om isdannelser i de danske farvande.

Den 2. januar åbnes enkelte veje i et spor på Lolland og Falster - men al udkørsel sker på eget ansvar. Grænsen til Vesttyskland åbnes - men kun for de der skal til Flensborg. I Nordtyskland har man stadig udkørselsforbud efter snestormen, som også ramte det område meget hårdt.

Den 3. januar letter trafiksituationen noget - og flere veje er ryddet for sne i den sydlige del af landet. Grænsen til Vesttyskland åbnes i dagtimerne - men kun for nødstedte tyske turister. Grænsen lukkes atter natten til den 4. januar. Den efterfølgende dag eskorteres de tyske turister med en konvoj af sneplove til Hamborg.

Den 4. januar stævner isbryderen Isbjørn som den første danske isbryder ud fra Frederikshavn. Isvinteren er begyndt - blot få døgn efter århundredets snestorm er slut!!

Kildemateriale
DMI's ugeberetning fra 26/12 1978 til 1/1 1979, DMI's daglige vejrberetning fra den 27/12 1978 til den 2/1 1979, Klip fra Radioavisen sidst i december 1978, Berliner Wetterkarten fra Deutsche Wetterdienst, DWD's vejrarkiv, NDR's Schneekatastrophe 1978/79.

En stor tak skal lyde til meteorlog Christian Tykskov for at have frembragt en stor del af disse data!!