Luftens 'motorveje' var særligt synlige i dag

16x9
Krydsende kondensstriber over Hørsholm Foto: Lene Due-Hansen

Man ser ofte striber efter fly på himlen hen over Danmark, men i dag har de været særligt tydelige, og man kunne se, hvor trafikeret luftrummet over o

Man ser ofte striber efter fly på himlen hen over Danmark, men i dag har de været særligt tydelige, og man kunne se, hvor trafikeret luftrummet over os er.

I takt med at lufttrafikken over Europa tog til i morgentimerne, blev den blå himmel over vores hoveder gradvis dækket af adskillige hvide kondensstriber, og mange af dem har været særdeles sejlivede.

Striberne forsvinder i de fleste vejrsituationer relativt hurtigt, nogle dage dannes de slet ikke, men i højtryksvejr, som i dag, kan de leve i timevis.

Kondensstriberne - eller contrails på engelsk - dannes når bittesmå forbrændingspartikler fra flyenes udstødningsgasser suger vanddamp til sig. Er der fugt nok til stede i den højde, hvor flyene befinder sig, vil der blive dannet synlige iskrystaller, og de fremstår hvide, når solen skinner på dem. Det er simpelthen bittesmå snefnug, som svæver rundt deroppe.

Højtryksvejr er 'kondensstribevejr'
Jo fugtigere luften er, jo længere kan kondensstriberne leve. Er luftfugtigheden ikke høj nok, vil kondensstriberne fordampe mere eller mindre mindre hurtigt, men er luften mættet med vanddamp, kan de leve i timevis.

I dag har der netop været megen fugtig i stor højde. I 9-12 kilometers højde, hvor de fleste passagerfly befinder sig, når de er undervejs, strømmer luften i dag ned over os fra nord og nordøst.

Ballonmåling fra det nordlige Tyskland mandag eftermiddag kl. 14.
Ballonmåling fra det nordlige Tyskland mandag eftermiddag kl. 14. Foto: University of Wyoming

På diagrammet her over ser vi en ballonmåling, som er foretaget i det nordlige Tyskland i eftermiddags kl. 14. De to sorte kurver et et mål for temperaturen og luftens vandindhold. Jo tættere de er på hinanden, jo fugtigere er luften. Kurverne ligger tæt i ca. 8-12 kilometers højde, og dermed er luften meget fugtig i det niveau.

Selvom luften kommer nordfra, stammer den fra sydlige himmelstrøg, for den har været en tur hele vejen rundt om et højtryk ud for Vestnorges kyst. Luften er dermed både fugtig og relativ varm, og det er den i øvrigt ofte, når vi har lunt og stabilt højtryksvejr nede ved overfladen.

Så højtryksvejr er ofte godt 'kondensstribevejr'.

Der skal også lidt 'skidt' til
Fugtigheden er i sig selv ikke nok til at danne skyer, der skal nemlig bittesmå urenheder til. Urenheder er der altid nok af i de lavere luftlag, hvor de fleste skyer dannes. Her kan det være støv og salte fra landjorden og havoverfladen. Oppe i højden er luften dog ofte meget renere, for 'beskidt' luft nede fra overfladen blander sig stort set ikke med overliggende luft.

Men når flymotorene snurrer oppe i højden, dannes der mikroskopiske sodpartikler, og de kan sætte skydannelsen i gang, hvis fugtigheden som sagt er høj nok.

I dag har der været så megen fugt, at der også har været naturlige og tynde slørskyer, og sammen med de menneskeskabte kondensstriber har himlen i perioder været dækket af ganske mange højthængende skyer.

Hovedfærdselsåre til Asien
Når fly fra Vesteuropas store lufthavne i London, Amsterdam og Paris skal til det østlige Asien, er den korteste rute ofte lige hen over Danmark. Vi ser derfor rigtig mange kondensstriber, som er orienteret fra sydvest mod nordøst.

Så trafikeret var luftrummet hen over Danmark kl. 17.00.
Så trafikeret var luftrummet hen over Danmark kl. 17.00. Foto: Flightradar24.com

Samtidig er der megen trafik fra Norge og Sverige til Mellem- og Sydeuropa, og det giver kondensstriber på tværs af 'motorvejen' til Asien. 

Derfor kunne man i dag opleve et virvar af krydsende kondensstriber, som i perioder blev så udbredte, at himlen blev mælkehvid. Havde der ikke være lufttrafik over os, ville vi således have haft en mere blå himmel i dag, hvor der kun ville være de naturlige slørskyer.