Sådan oplever Tanev den totale solformørkelse på Færøerne

For mange er solformørkelsen den ultimative oplevelse, og TV 2 VEJRETs Peter Tanev er på Færøerne, hvor han oplevede den totale solformørkelse i Torsh

For mange er solformørkelsen den ultimative oplevelse, og TV 2 VEJRETs Peter Tanev er på Færøerne, hvor han oplevede den totale solformørkelse i Torshavn sammen med hundredevis af entusiaster.

I minutterne op til til den totale solformørkelse kunne man tydeligt høre og se, at spændingen steg blandt tilskuerne rundt omkring hotellet i Torshavn, hvor Tanev var direkte igennem til TV 2 NEWS i Danmark.

Da solformørkelsen kulminerer kl. 10.42 dansk tid jubler folk, og man ser og hører en tydeligt begejstret Tanev fortælle om den helt unikke oplevelse, når dag bliver til nat.

Den totale solformørkelse varede blot 2 minutter i Torshavn, og det var først i de allersidste minutter op til, at det for alvor begyndte at blive mørkt.

Og da sollyset kom tilbage, var det også en meget brat ændring. "Når solen vender tilbage, er det som om, at der bliver tændt på en kontakt" udtaler super-entusiasten Janaki Lund til Peter Tanev, og dette er i øvrigt hendes 12. solformørkelse.

Janaki har tidligere fortalt om sin store interesse for solformørkelser her på TV 2 VEJRET.

Typer af solformørkelser

Total solformørkelse
...er, når månen er i stand til at dække for hele solskiven. Herved bliver solens korona synlig.

Partiel solformørkelse
...er, når dele af solens skive er dækket af månen. Dette er den absolut mest almindelige type solformørkelse for et givent sted på kloden.

Ringformet solformørkelse
...er, når månen står relativt fjernt fra jorden og dermed ikke i stand til at dække hele solskiven. Herved kan solen ses som en lysende ring.